Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Jomi Massage er forførende uden at være vulgær, og indigneret uden at blive afskrækkende

Jomi Massages rockjazzede album ’Lyst’ er en vellykket og velspillet samling sange om vemod, seksuelle møder, problematiske relationer og knust kærlighed
Jomi Massage er det kunstnernavn, som sanger, guitarist, sangskriver og performancekunstner Signe Høirup Wille-Jørgensen bruger som soloartist.

Jomi Massage er det kunstnernavn, som sanger, guitarist, sangskriver og performancekunstner Signe Høirup Wille-Jørgensen bruger som soloartist.

Sigrun Gudbrandsdottír

Kultur
2. november 2021

At lytte til Jomi Massage kan være en både blød og afspændende og en hård og støjende affære. Hendes elektriske guitarspil, klaverakkompagnement og sangstil er forførende og blid, men også rå og avantgardistisk. Musikalsk løsner hun op i lytterens stive nakke, så det gibber, spræller og lindrer på samme måde som en grundig omgang massage bør være både empatisk og hårdhændet.

Jomi Massage er det kunstnernavn, som sanger, guitarist, sangskriver og performancekunstner Signe Høirup Wille-Jørgensen bruger, når hun udgiver sine egne musikalske og kunstneriske projekter. Navnet har hun taget efter et af de første elektriske massageapparater fra 1960’erne. Hun er en erfaren drivkraft og en original stemme i den sfære af dansk musik, der cirkulerer ambitiøst og dedikeret rundt et sted mellem støjrock, nærværende jazz, eksperimenteren og intimitet. Hun har siden 1995 udgjort en fjerdedel af indierockbandet Speaker Bite Me, der voksede ud af kvintetten Murmur, og arbejder også som massør, når ikke hun er optaget andetssted, for eksempelvis i Projektstøtteudvalget for Musik i Statens Kunstfond.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her