Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

I ’Kentaur’ bliver danserne til marionetter for en kunstig intelligens

Dansk Danseteater fejrer velfortjent sit 40-års jubilæum. Men i forestillingen ’Kentaur’ bliver det nærmest umuligt for danserne at bryde ud af koreografien og udtrykke noget personligt
»Æstetisk går Kentaur i selvsving. Poesien forsvinder. Sanseligheden fordamper. Charmen og varmen bortvises,« skriver Informations anmelder.

»Æstetisk går Kentaur i selvsving. Poesien forsvinder. Sanseligheden fordamper. Charmen og varmen bortvises,« skriver Informations anmelder.

Per Morten Abrahamsen

Kultur
27. oktober 2021

En gudedrøm, Speranza, Skagen, Tanne … Titlerne fra Dansk Danseteaters mange, skønne forestillinger væltede frem i minderne, da Dansk Danseteater fejrede, at kompagniet nu har eksisteret i 40 år. Dansk Danseteater var det første kompagni, der blev anerkendt som et moderne alternativ til Den Kongelige Ballet, og som kom på finansloven. Men det essentielle var naturligvis, at kompagniet skabte danseforestillinger, der var så fejende flotte og lidenskabelige, at publikum slet ikke kunne lade være med at strømme til forestillingerne. Ikke bare i København, men i hele landet.

For her var danseteater om begær og svigt, fascination og hævn, der blev danset med både stærk teknik og inderlig passion: Historier om de nordiske guder, om vores skumle slaveherskerfortid, om skagensmalerne, om Karen Blixen ... Vel at mærke danset af toptrænede og overvældende smukke dansere, der både havde klassisk og moderne teknik med sig i deres smidige kroppe.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her