Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Niels Brunses forsøg med at genfortolke ’Hamlet’ er lykkedes – legen ender suverænt

Niels Brunses nye, velfortalte roman leverer en grundig fortolkning af ’Hamlet’, men udgør samtidig et vellykket selvstændigt kunstværk
Niels Brunses kup, som fermt forvandler Shakespeares dramatekst til prosafiktion, består i at gøre Horatio til jegfortæller og forsyne ham med en plausibel personlig historie.

Niels Brunses kup, som fermt forvandler Shakespeares dramatekst til prosafiktion, består i at gøre Horatio til jegfortæller og forsyne ham med en plausibel personlig historie.

Sofie Amalie Klougart

Kultur
15. oktober 2021

Det samme – og noget helt andet! Sådan kunne man, med titlen på en roman fra i år, beskrive, hvad Niels Brunse senest har fundet på. Efter at have oversat alle Shakespeares 37 skuespil til sit smukke, letflydende, velgørende spillelige dansk er han som en anden vaneforbryder og vaskeægte recidivist søgt tilbage til gerningsstedet og har omskrevet Hamlet til en roman. Og vel at mærke en velskreven, fængende én af slagsen.

Man forstår til fulde, at fristelsen har været for stor. For nok er stykket kendetegnet ved en kolossal tydelighed gennem koncentrationen om sit ’tømte’ centrum, titelfiguren, der på én gang er helt sig selv og enhver af os andre; men dramaet lader sig jo fortolke og dermed opføre på uendeligt mange måder:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her