Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Norsk roman er en stærk skildring af et problemfyldt mor-datter-forhold

Norske Helga Flatland skildrer livet hos en voksen datter og en kræftsyg mor med alle de komplicerede forhold og ambivalente følelser, det indebærer
Norske Helga Flatland, som fik sit litterære gennembrud med romanen ’En moderne familie’, er nu tilbage med historien om et problemfyldt mor-datter-forhold i romanen ’Et liv forbi’.

Norske Helga Flatland, som fik sit litterære gennembrud med romanen ’En moderne familie’, er nu tilbage med historien om et problemfyldt mor-datter-forhold i romanen ’Et liv forbi’.

Heiko Junge

Kultur
5. november 2021

Norske Helga Flatland har igennem flere romaner skrevet om familier og sorg. Blandt andet i Alle vil hjem-trilogien, hvor fire barndomsvenner fra en norsk bygd rejser til Afghanistan, og kun én vender tilbage, og i skilsmissefortællingen En moderne familie.

I Flatlands seneste roman, Et liv forbi, møder vi den 67-årige Anne og hendes 38-årige datter Sigrid. Anne bor på familiens gamle gård i en lille bygd på Vestlandet, mens Sigrid har bosat sig i Oslo med mand og barn. Sigrids opvækst med en syg og plejetrængende far har sat dybe spor, og forholdet imellem mor og datter er præget af uudtalte anklager, afstand og savn.

Vi følger dem skiftevis i løbet af et års tid, hvor Anne får konstateret en dødelig kræftsygdom, og begge forsøger at nærme sig den tilgivelse og forsoning, som de hver især længes efter.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her