Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Tegneserien ’Ild’ begræder et tabt oprør mod den kapitalistiske samfundsorden

Mikkel Ørsted Sauzet kobler Occupy-bevægelsen i nutidens Bruxelles til de slavegjortes revolution på Haiti i 1790. Det er fejende flot, men fremstår også selvretfærdigt
’Ild’ fortsætter, hvor Sauzets tegneseriedebut ’Aske’ slap  – de voodootrommer, der ifølge legenden varslede oprøret i Haiti i 1790 lignes med frenetiske rytmer fra DJ-pulten i en nedlagt parkeringskælder i Bruxelles.

’Ild’ fortsætter, hvor Sauzets tegneseriedebut ’Aske’ slap  – de voodootrommer, der ifølge legenden varslede oprøret i Haiti i 1790 lignes med frenetiske rytmer fra DJ-pulten i en nedlagt parkeringskælder i Bruxelles.

Illustration fra bogen

Kultur
15. oktober 2021

Danske Mikkel Ørsted Sauzets tegneserie Ild bringer os ned på gaden blandt antikapitalistiske demonstranter og aktivister. Den er næsten ordløs, tegnet i sørgmodig, men også ildevarslende indigo, sirligt skraveret i kuglepen. Scenen er Bruxelles, som fremstår menneskefjendsk domineret af stål, glas og beton, med folket under konstant overvågning.

Sauzet har boet i byen siden årtusindskiftet og var i årene efter finanskrisen involveret i den antikapitalistiske bevægelse Les indignés, internationalt bedre kendt som Occupy. Den politisk galvaniserende oplevelse, det var dengang at deltage i piratfester med pumpende drum’n’bass, kanaliserede han i første omgang ud i en fantasi over starten på de slavegjortes revolution på Haiti i 1790. Denne, Sauzets tegneseriedebut, er fortalt i blodrød kuglepen – også uden ord—og udgivet under titlen Aske i 2013. Den vandt en Pingpris samme år. Med Ild vender han tilbage til udgangspunktet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her