Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

’En dag ved havet’ kan i øjeblikke indfange selve livet. Men handler også om kedeligt middelklasseliv

En lang sommerdag i Hald er et perfekt sted at indfange øjeblikke af lykke gennem en kreds af gæsters tankestrømme – når deres tanker ikke er en grød af gennemsnitlige udsagn
Handlingen i Laila Ingrid Rasmussens roman udspiller sig på Hald Strand. Et perfekt sted for en roman, der har den nærmest umulige ambition: at ville handle om lykke.

Handlingen i Laila Ingrid Rasmussens roman udspiller sig på Hald Strand. Et perfekt sted for en roman, der har den nærmest umulige ambition: at ville handle om lykke.

Michael Medgyesi

Kultur
26. november 2021

En dag ved havet, som er Laila Ingrid Rasmussens 320 sider lange og hidtil længste roman, er, som titlen lover, en af den slags, der forløber over en eneste dag og samtidig nøjes med at foregå et enkelt sted. Stedet er Hald, der ligger mellem Tisvilde og Hundested. Dagen er en sommerdag – uden ende som alle skandinaviske sommerdage. Måske især når skandinaviske sommerdage tales om og mindes.

Og nu jeg taler om minder, er Hald Strand med de uendeligt mange trappetrin helt tilfældigvis min barndoms strand. Den hemmelige strand, som vi kaldte den dengang, og som romanens personer kalder den nu. Ganske uforstyrret og uden iskiosk ligger den der og er et perfekt sted for en roman, der har den nærmest umulige ambition: at ville handle om lykke.

Om den korte lykke, der opleves i øjeblikke af ren væren, en følelse af fylde. Moments of being, kaldte Virginia Woolf dem – og Woolf er på flere måder helt tydeligt den store inspirationskilde for En dag ved havet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her