Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Flowerpowergenerationens psykedeliske eksperimenter er vendt tilbage – også i musikken

’Hvordan ville jeg sove til den? Elske til den? Meditere til den?’ Informations musikredaktør må droppe sit kritiske apparat for at forstå psykedelisk terapialbum fra en stor elektroniker, Jon Hopkins, der ikke længere har nogen puls i sin musik
Nogle af tonerne på albummet er optaget i ecuadorianske huler, andre i en skov.

Nogle af tonerne på albummet er optaget i ecuadorianske huler, andre i en skov.

Domino Recordings

Kultur
1. december 2021

Det er sjovt at tænke på, at den nu 42-årige voksne, engelske, elektroniske musiker Jon Hopkins som barn blev forelsket i housemusik hjemme ved radioen i sit hjem i det sydvestlige London. Han var syv-otte år gammel og anede givetvis intet om den stofkultur, der kendetegnede house- og technokulturen på den tid.

Ecstasypillen – MDMA hedder den kemiske formel – blev det store love drug, og således blev ravekulturen født i midt-80’erne i én stor kollektivorgasme. Meget betegnende for den psykedelisk tranceskabende musik og dans blev de to ekstraordinært varme somre i 1988 og 1989 døbt The Second Summer of Love.

Hurtigspoling tre årtier frem til 2018, hvor Hopkins efter at have været på ekspedition til Tayos-hulerne i Ecuador begyndte at interessere sig for terapi med psykedeliske stoffer, hvilket nu har resulteret i Hopkins’ sjette soloalbum Music for Psychedelic Therapy.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Annette Chronstedt

- som sædvanlig med prisværdigt åben indlevelse, tak. Man kan kun unde anmelderen åbenbaringen fra den tilhørende, konkret udvidede rejse.