Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

François Ozon balancerer elegant mellem humor og alvor i sin nye film, ’Alt gik godt’

François Ozon stiller nogle af tilværelsens helt store spørgsmål om liv eller død i sine nye film, den både morsomme og dramatiske ’Alt gik godt’, der handler om en far, hans to døtre og aktiv dødshjælp
Emmanuèle (Sophie Marceau) sammen med sin far, André (André Dussollier), som hun elsker, og som beder hende hjælpe sig med at dø i François Ozons ’Alt gik godt’. Foto: Scanbox

Emmanuèle (Sophie Marceau) sammen med sin far, André (André Dussollier), som hun elsker, og som beder hende hjælpe sig med at dø i François Ozons ’Alt gik godt’. Foto: Scanbox

Kultur
25. november 2021

Siden han spillefilmdebuterede for godt 25 år siden, har den franske filminstruktør François Ozon lavet ikke færre end 21 nye spillefilm: Under sandet, 8 kvinder, Swimming Pool, Ung & smuk, Frantz, for nu at nævne nogle få af dem. Det er næsten en film om året, hvilket i sig selv er lidt af en bedrift. Endnu mere respektindgydende er det dog, at filmene som sådan ikke ligner hinanden. Ozon bevæger sig hjemmevant rundt i mange forskellige genrer – drama, komedie, musical, thriller – og er ikke nem at få hold på.

Fællesnævneren mellem de mange film synes dog at være, at han får det hele til at se så let og ubesværet ud – filmen er alle velfortalte og velinstruerede – og at han i høj grad interesserer sig for mennesker og deres indre liv og forhold til hinanden. Han stiller gerne sine personer over for nogle af tilværelsens helt store eksistentielle dilemmaer, hvad enten det handler om seksualitet, troskab, kærlighed, liv eller død.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her