Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Hvem skulle tro, at kammermusik og jonglering kunne blive en så fortryllende oplevelse

Den Danske Strygekvartet afprøver nye veje med koncertformatet: Eksperimentet med en danser var ikke overbevisende, men det var den medbragte jonglør under Stockholm Syndrome Ensemble. Man blev tryllebundet af bevægelse og musik i forening
Sammen med det svenske Stockholm Syndrome Ensemble trådte en jonglør til med forbløffende musikalsk virtuositet. Dette eksperiment lykkedes over al måde.

Sammen med det svenske Stockholm Syndrome Ensemble trådte en jonglør til med forbløffende musikalsk virtuositet. Dette eksperiment lykkedes over al måde.

Mattias de Frumerie

Kultur
2. november 2021

Det var 15. gang, at Den Danske Strygekvartet afholdt sin efterårsfestival over tre aftener, og denne gang foregik det i Musikhuset København, det tidligere bymuseum på Vesterbrogade, et palæ i klassicistisk stil opført i 1787 af Det Kongelige Københavnske Skydebaneselskab.

Det var samme år, at Mozart komponerede sin udødelige opera Don Juan, kunne man tilføje for at sætte musikhistorien i svingninger. Musikhusets største rum viser sig at være en akustisk velegnet koncertsal for kammermusik; der er en hengemt atmosfære af Odd Fellow Palæets ikke mere eksisterende pragtsal, der er stukornamenteringer, små basunengle, krystallysekroner, bladguld, gips og træ, og det hele trænger til en kærlig hånd.

På festivalens anden aften var der rettet an til eksperimenter med koncertformen. Bevægelse og musik skulle danne en form for synergi i rummet. Det blev gjort med vekslende held.

I første del spillede Den Danske Strygekvartet en hjemmegjort dansesuite med gammel og ny musik, og en danser bevægede sig undervejs i dialog med musikken.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her