Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Ingrid Nymo har skrevet en sprogligt overvældende debutroman om sorg

Debutroman om sorg er en salig blanding af alvor og sproglig fryd. En roman om at få øje på skønheden
Kultur
3. december 2021
Det er en dannelsesrejse, vi er med på her. Linea er lidt som en hundehvalp, eller en bulldozer af en tyveårig, som tumler af sted.

Det er en dannelsesrejse, vi er med på her. Linea er lidt som en hundehvalp, eller en bulldozer af en tyveårig, som tumler af sted.

Peer Jon Ørsted

Ingrid Nymos debutroman er ikke en spinkel sag, snarere en solid bog på 300 sider, som vejer godt i hånden. Omslaget er blankt, collagen på forsiden er holdt i sort-hvid, rød og guld: geometriske former – sfærer og linjer – som leder tankerne mod planeter, sole og søjler. Det højstemte udtryk passer til romanens titel, Kloster.

Handlingen udspiller sig fra maj 2013 til april 2014. 20-årige Linea bor i Thy med sine forældre og søster. Da hendes far bliver pludseligt syg og dør, kort efter hendes studentereksamen, rejser hun til Rumænien, hvor faren var på rejse som ung. Hoveddelen af romanen foregår her, hvor Linea igennem tilfældige møder bor først hos en familie og siden i et kloster. Romanens opbygning kan minde om en dagbog, ikke selve henvendelsesformen, men det, at vi følger Linea fra måned til måned – ofte fra dag til dag – igennem et års tid.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her