Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Mohamed Bourouissas afvæbnende billeder af unge utilpassede gør blikket mindre rent

Udstillingen er på en måde helt enkel og klar i mælet med hvide vægge og få værker, men dens symbolik er stærk, og ja, uafrystelig
Bourouissas fotografier har nok en dokumentarisk stil af gadens liv, men de er alle mere eller mindre koreograferede. Som det billede af en figur med skeletudklædning a la halloweenkostume, der står midt i en ring af ild.

Bourouissas fotografier har nok en dokumentarisk stil af gadens liv, men de er alle mere eller mindre koreograferede. Som det billede af en figur med skeletudklædning a la halloweenkostume, der står midt i en ring af ild.

David Stjernholm

Kultur
6. november 2021

Udstillingen med Mohamed Bourouissa (født 1978) på Kunsthal Charlottenborg starter med høje råb og lyde i et ellers helt bart og hvidt rum. Lydene kan man selv prøve at genskabe ved at råbe titlen på udstillingen højt: HARa!!!!!!hAaaRAAAAA!!!!!hHAaA!!!

Opråbet er et alarmsignal, et simpelt, men stærkt lydbillede, der bruges til at advare narkotikasælgere i Marseille om, at politiet er på vej. I rummet runger det som et vækkelseskald og gør det også sanseligt klart, at i disse rum bør man være på vagt efter tegn på magten.

Bourouissa er født i Algeriet og opvokset i de parisiske forstæder, og alle, der husker den franske film La Haine (på dansk Hadet) fra 1995 af Mathieu Kassovitz, vil forstå den dybe kløft, endda det had, der eksisterer mellem de unge med indvandrerbaggrund i forstæderne og politiet. I udstillingen kværner den film hele tiden i mit baghoved, både på grund af de mange fotografier, der netop forestiller unge fyre, der hænger ud i forstæderne, og på grund af det dokumentariske tilsnit som Bourouissas fotografier og film er præget af. Tilsat en gadens råhed.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her