Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

’Naturvidenskaben genfortalt’ er en entusiastisk og velskreven indføring i, hvorfor vi skal tage naturen mere alvorligt

Naturvidenskaberne har haft fart på i de sidste 20 år, og der er hårdt brug for at opdatere vores almenviden på mange fronter. Informations satsning om en ’ny naturvidenskabelig kanon’ er et vellykket bud
’Naturvidenskaben genfortalt’ giver læseren alle de nødvendige forudsætninger for at forstå naturens rolle bedre, og uden hverken at belære eller være hysterisk håbefulde formår forfatterne at vise, at alle vores daglige valg og forfængelige planer nødvendigvis må foregå på naturens præmisser.

’Naturvidenskaben genfortalt’ giver læseren alle de nødvendige forudsætninger for at forstå naturens rolle bedre, og uden hverken at belære eller være hysterisk håbefulde formår forfatterne at vise, at alle vores daglige valg og forfængelige planer nødvendigvis må foregå på naturens præmisser.

Jesse Jacob

Kultur
26. november 2021

Jeg er en stor fan af populærvidenskabelige bøger. De er fantastisk gode til at give en illusion om en fælles fortælling. De gode af slagsen kan virke euforiserende og få min bevidsthed til at trippe på kanten af Andromeda, og de allerbedste er som at få stukket en kanyle med en dyb og krystalklar indsigt direkte ned i min hjerne. Heureka! Godt tænkt, tænker jeg, og tilføjer den nye åbenbaring til mit indre prisme af verdensforståelser.

Med bogen Naturvidenskaben genfortalt – Fra universets fødsel til livets mindste dele er vi godt på vej ud i trippe-land. Med udgangspunkt i Informations artikelserie »Vi fortæller naturvidenskaben forfra« genfortæller journalisterne Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen de vigtigste naturvidenskabelige opdagelser – lige fra Big Bang til Tiny Microbe – og det på en så forfriskende simpel og velskreven måde, at absolut alle kan være med. Forfatterne indrømmer da også selv, at de blev ganske euforiserede af dette bombardement af fantastiske fortællinger fra de interviewede forskere.

I bogens indledning kan man læse, at ideen med artikelserien var at klæde os læsere bedre på, når vi som borgere skal tage beslutninger på egne og hinandens vegne. »Dannelsesaktivisme« kalder forfatterne det, og forklarer, at når der i debatten råbes op om klodens grænser og uddøende arter; om varmegrader, ppm’er og positive feedback-effekter, så findes der i virkeligheden ikke længere noget enkeltmenneske, som kan overskue naturvidenskabernes akkumulerede viden, endsige operationalisere den i retning af et kongruent politisk ståsted.

Implikationen må være, at hvis vi skal gøre os nogen som helst forhåbninger om at kunne ændre på klodens dystre fremtidsudsigter, må vi blive bedre til at løfte i flok. Men uden en fælles forståelse for, hvad vores plads på denne klode egentlig er, og hvad dette indebærer – en fælles videnskabelig kanon, om man vil – vil vi ikke have en jordisk chance for at opbygge en blot nogenlunde holdbar civilisation og i stedet bare fortsætte med at tage, hvad vi kan få fingrene i, indtil der ikke er mere at tage af.

Nu har bogen godt nok to forfattere, men selv to mennesker, lige meget hvor flittige og dygtige de end måtte være, må antages heller ikke at kunne overskue hele naturvidenskaben. Derfor har forfatterne taget den kollektivistiske maksime til sig og ladet sig hjælpe af cirka 100 forskere, som enten blev interviewet i løbet af artikelserien eller hjalp til med konceptet.

Resultatet er et ganske unikt og flot stykke populærvidenskab, der formår på bedste vis at kombinere forskernes evne til at udvælge og forklare vigtige erkendelser, altid opdateret til den nyeste videnskabelige stand, med journalisternes evne til at gøre stoffet tilgængeligt ved hjælp af de friskeste metaforer og de bedste anekdoter. Einstein sagde vistnok engang, at hvis man ikke kan forklare tingene på en simpel måde, så er det fordi, man ikke har forstået dem godt nok. Bogen viser, at man sagtens kan gøre det både simpelt og forståeligt, bare ’man’ er mange nok.

Kapitlerne gennemgår nogle af de vigtigste elementer i vores forståelse af verden og naturen i dag. Hvor er vi i universet, og hvordan er det hele skruet sammen? Hvordan er kloden blevet dannet, og hvordan er livet blevet til? Hvor afhængige er vi af vores omverden, af klimaet, af andre arter, bakterier og vira? Hvordan har vi kunnet drage veksler på vores omverden og kunnet ødelægge den i samme åndedrag?

Bogen giver læseren alle de nødvendige forudsætninger for at forstå naturens rolle bedre, og uden hverken at belære eller være hysterisk håbefulde formår forfatterne at vise, at alle vores daglige valg og forfængelige planer nødvendigvis må foregå på naturens præmisser. Og således slutter bogen med et positivt budskab: Det kan godt være, at vi er udsprunget af stjernestøv, og det kan også godt være, at verden vil ende som et sort huls dårlige ånde, men for fanden da – rejsen er ikke slut, og der er stadig meget, vi kan gøre.

Populærvidenskabens paradokser

Simple pointer kan sagtens blive gjort til store fortællinger. De kræver bare et langt tilløb. En 421 siders genfortælling af naturvidenskaben for eksempel. Men simple pointer kan netop også være store fortællinger. Det er denne dobbelthed, som populærvidenskaben mestrer. Efter at bogens 421 sider har afsløret, hvor meget vi ved, så har den nemlig også afsløret, hvor uendelig meget vi ikke ved. Naturvidenskaben har jo i dag bragt os i en situation, hvor vi faktisk ikke ved, hvad vi ved.

Vi ved, at vi ved meget mere end tidligere, og vi ved, at vi kommer til at vide meget mere endnu – hvis vi altså ikke uddør i mellemtiden. Men vi ved også, at vi ved meget mindre, end hvad vi troede, vi vidste. Det er det, der er så fantastisk ved populærvidenskabelige bøger. De er autoritative værker om en overlegen form for uvidenhed, som ingen tidligere former for uvidenhed kan nå til sokkeholderne. De svæver som en lys smal planke over et hav af uudgrundelig menneskelig ignorance og opfordrer os til at gå hele vejen med åbne øjne. Det er da klart, at man bliver høj af oplevelsen.

Populærvidenskabelige bøger har også en anden dobbelthed. På den ene side prøver de at formidle kompliceret videnskab på en måde, så den bliver tilgængelig for alle. På den anden side genskaber de et billede af videnskaben som værende en separat og højere form for viden end andre vidensformer. Man kender det ikke fra andre områder. Der findes for eksempel ikke særlig mange populærmusikalske bøger, der forsøger at formidle de største musikalske opfindelser til den almene læser.

Der findes, så vidt jeg ved, heller ikke nogen populærjuridiske bøger, der fejrer opdagelsen af grundlæggende civilisatoriske retsprincipper. Måske skyldes det, at naturvidenskabelig ekspertise antages at være ’utilgængelig’ og ’uforståelig’, og at der derfor er brug for dygtige formidlere til at oversætte og fortolke de dybe indsigter. Ligesom den middelalderlige eksegese også handlede om at styrke kirkens autoritet, handler populærvidenskabelig formidling så sandelig også om at styrke naturvidenskabens anseelse. Fint med mig, for selv om forskningen har mange problemer, er det stadig den bedste måde, vi kan komme sandheden om et givent emne et skridt nærmere.

Hvis jeg skal dryppe en smule malurt i bægeret, så er den væsentligste mangel ved bogen det faktum, at der mangler et stikordsregister. Jeg ved godt, at det er besværligt at lave, men for en bog med så mange informationer, sjove detaljer og gode historier er det vigtigt, at man kan genfinde et tekstafsnit hurtigt uden at skulle genlæse hele kapitler.

Hvis man er meget videbegærlig, er det også en god idé at bevæbne sig med en internetforbindelse, mens man læser. Jeg endte i hvert fald tit med at ville forstå mellemregningerne, før jeg kunne læse videre. Det kan selvfølgelig ikke undgås i en bog, der favner så bredt. Til gengæld er bogen irriterende fri for fejl, hvilket kun bekræfter, at der her har været et meget kompetent team på arbejde, og at der er investeret masser af både hjerne og hjerte i hele projektet.

Robin Engelhardt er studielektor for forskningsetik på Københavns Universitet.

Mikkel Vuorela & Johanne Pontoppidan Tuxen: ’Naturvidenskaben genfortalt – Fra universets fødsel til livets mindste dele’, Informations Forlag & Carlsbergfondet, 421 sider, 400 kroner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nu også i bogform ;) skønt !
Den skal jeg sørme forære mig selv
Glæder mig til at læse den

Mvh Hanne Pedersen

Jesper Eskelund

Det er en fantastisk artikel-serie.
Jeg har nydt den meget - og jeg kan da hilse forfatterne og fortælle, at det også virker euforisk at læse artiklerne.