Forvaltningshistorie
Læsetid: 6 min.

Ny bog af Tim Knudsen gør op med de mange myter, der er opstået om danske statsministre

Fjerde og næstsidste bind af Tim Knudsens værk om danske statsministre er et væsentligt bidrag til den danske forvaltningshistorie

Statsministrene blev i stigende grad afhængige af medierne, og Anker Jørgensen havde sin helt egen stil.

Jacob Maarbjerg

Kultur
5. november 2021

Der findes ingen uddannelse i at bestride landets højeste politiske eksekutive embede. De udvalgte få kan i realiteten knap forberede sig på arbejdet. Anders Fogh Rasmussen forsøgte ganske vist ihærdigt med selvcentrerede drejebøger og frenetisk flid. Det blev det i længden ikke bedre af – netop han, den bedst forberedte af alle og kontrollerende til det pedantiske, efterlod sig et tvivlsomt omdømme.

Men her foregriber vi værkets sidste bind, som forfatteren, professor emeritus Tim Knudsen, allerede bebuder. Med andre ord slutter bind 4 i forvarslet og få udvalgte overvejelser om Fogh Rasmussens regime 2001-09, men slutter konkret med statsminister Poul Nyrup Rasmussens valgnederlag til Venstre og afgang som statsminister i november 2001.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her