Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Ny bog viser, hvordan det digitaliserede undervisningsrum forringer dannelse og viden

Har 15 års digitalisering af undervisningen i det danske uddannelsessystem gjort de unge klogere og mere dannede? Nej, mener uddannelsesforsker Dorte Ågård. Hendes nye bog har manglet som tung modvægt til mange års voldsom it-begejstring – fremover kan debatten ikke foregå uden om den
Kultur
26. november 2021
Ågård skriver ikke noget om fordele ved it – dem har vi allerede hørt så meget om, påpeger hun. Hendes bog er således ikke lagt an som en afvejende diskussion.

Ågård skriver ikke noget om fordele ved it – dem har vi allerede hørt så meget om, påpeger hun. Hendes bog er således ikke lagt an som en afvejende diskussion.

Ulrik Hasemann

De seneste 15 års enorme digitalisering af undervisningen i det danske uddannelsessystem, fra folkeskolens mindste klasser til universitetet, udgør utvivlsomt den største direkte revolution af betingelserne for dannelse og uddannelse i Danmark i det 21. århundrede. Og Danmark er angiveligt det land, hvor begejstringen og revolutionen har været allerstørst. Dels har dens tempo været kolossal.

I gymnasieskolen for eksempel stod computere i fjerne edb-lokaler indtil slut-00’erne. Men så blev bærbare computere billigere, i 2007 kom både smartphonen og Facebook, og skolerne installerede trådløse netværk, så alle elever kunne være online konstant. Og vupti: Omkring 2010 var alle klasserum fyldt med 30 onlinecomputere og mobiltelefoner. Enhver kan forestille sig, hvad det kan gøre ved nærværet, fællesskabet og fordybelsen – grundbetingelser for viden og dannelse.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Et herligt og nødvendigt opgør med den altomfattende bevidstløse begejstring for den digitale verden. Bogen bør være pensum ikke blot på læreruddannelsen, - for lærerne får ikke mulighed for selv at tage stilling,- men i al uddannelse af offentlige ledere,

Niels Chr. Nielsen, Irene HESSELLUND, Jes Balle Hansen , Ejvind Larsen og Gert Hansen anbefalede denne kommentar

Michael Pausen og jeg vil gerne kvittere for Jan Maintz’ anmeldelse af Dorte Ågårds nye bog Skærme i skolen i weekendudgaven af Information. Anmeldelsen har i avisudgaven overskriften Digitalisering forringer dannelse og viden. Det er da en konklusion der er til at forstå. Vi vidste ikke det var så enkelt. Men sådan ér det altså ifølge Ågård og, forstår man på anmeldelsen, også Maintz.

Når vi umiddelbart tøver ved den konklusion, skyldes det at vi i mange år har forsket i digitalisering i skolen. Vores forskning peger i en noget mere flertydig eller ligefrem tvetydig retning. Én ting er at det er ret udfordrende at afgrænse hvad digitalisering overhovedet hentyder til. Forskning tyder på at forskellige aktører – ledere, lærere, elever, forældre, politikere, forskere m.fl. – forbinder noget ret forskelligt med det begreb. Så der er en kæmpe definitionsudfordring. En anden ting er at skoleforskningen, som vi kender den, peger på at muligheder, problemer, dilemmaer og forskellige antagelser om verden, herunder skoleverdenen, står i kø når det gælder digitalisering i skolens praksis. Så ja, i negativ forstand, digitalisering kan skabe socialpædagogiske problemer. Og ja, i positiv forstand, digitalisering kan skabe adgang til viden som man ellers ikke ville have haft adgang til. Det afhænger af, som man siger. Derfor er anbefalinger til hvad skolen og lærere skal gøre, heller ikke så enkle at give.

Men vi kan forstå på anmeldelsen at den slags nuanceringer, der insisterer på kompleksitet og kontekstens betydning, nu må ryddes af vejen. De er et skråplan. Og det er bl.a. vores forskning der har været med til at skabe skråplanet. I anmeldelsen fremhæves således Ågårds analyse af vores kapitel Brug af it i gymnasiet – muligheder og umuligheder i antologien Gymnasiepædagogik. Anmelderen mener at Ågård tydeligt får vist hvordan forskere som os får fremskrevet digitalisering som det eneste egentlig gode. Den udlægning har vi svært ved at genkende. I det hele taget er vi nok ret uenige i meget af det Ågård på baggrund af forskning mener at vide så entydigt enkelt, og som Mainz saliggør i sin anmeldelse. Det gælder en række forhold der fremhæves i anmeldelsen: viden, dannelse, undervisning, kvalitet.

Men før vi mere grundigt kan kommentere Ågårds bog og anmeldelsen af den, er vi nødt til at have lidt tid til at læse den. Dykke ned i argumentationen, referencerne osv. Finde ud af hvilken genre den skriver i: Er det forskningsformidling eller forsvarsskrift? Alt andet ville være useriøst. Et udtryk for en problematisk accelereret digital kultur, som har det med at forsimple debatten, ikke sandt. Så når vi har læst grundigt, vender vi tilbage med en kommentar til Informations spalter.
God 1. søndag i advent.

Venlig hilsen
Michael Paulsen og Nikolaj Elf