Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Ny podcast undersøger kvinden, der startede en af danmarkshistoriens største hekseprocesser

I en grundigt researchet og velfortalt podcast oprulles historien om Køge Huskors, der var afsæt for en af danmarkshistoriens største hekseprocesser. Og ikke mindst om den kvinde, der startede det hele ved at anmelde sin nabo. Men var Onde Anna ond?
I en grundigt researchet og velfortalt podcast oprulles historien om Køge Huskors, der var afsæt for en af danmarkshistoriens største hekseprocesser. Og ikke mindst om den kvinde, der startede det hele ved at anmelde sin nabo. Men var Onde Anna ond?
Kultur
26. november 2021

På gågaden i Køge hænger der en mindeplade for Køge Huskors. Men der står ikke et ord om de 15 kvinder, der mistede livet som følge af danmarkshistoriens største hekseprocesser, der foregik i den sjællandske købstad i perioden 1612-1615. 11 kvinder blev brændt levende, to begik selvmord, og én forsvandt. Der står blot, at »Her huserede Kjøge Huskors 1608-1615« med henvisning til historien om, at det hus, hvor spidsborgeren Anna Barskiær boede med sin familie, var hærget af uforklarlige hændelser, der blev tilskrevet djævelskab og hekseri.

Man forestiller sig, at den tilfældige turist, hvis de da overhovedet ænser pladen, vil se det som en kuriositet – et levn fra en tid, hvor folk troede på den slags fjollerier. Forfatteren Olga Ravn læser noget andet: »Det er vildt,« konstaterer hun, da hun står foran huset sammen med DR’s radiotilrettelægger Ruth Storm. »Det er jo bødlernes sprog.« 

De to har sammen sat sig for at fortælle den historie, som udelades på pladen. Og den kan nu høres over fem afsnit på DR i podcasten Onde Anna, der til dels er en traditionelt velfortalt historisk radiodokumentar baseret på grundig research og brug af historisk kildemateriale og solide ekspertkilder, og som til dels er en poetisk fortalt og empatisk drevet personlig undersøgelse af en kvinde i en anden tid.

Den kvinde er Anna Barskiær. Hun levede i huset på hjørnet af torvet, drev en stor husholdning med tjenestefolk og fem børn, samtidig med at hun og hendes mand, den velhavende købmand Hans Bartskær, begik sig i de finere kredse i den driftige handelsby.

Indtil det hele gradvist falder sammen derhjemme. De to begynder at høre sære lyde og hjemsøges af mærkelige dyr, og en efter en begynder hendes børn at gribes af mystiske lidelser. Også husets herre oplever, at det onde selv hviler på hans bryst som en sæk korn. Efterhånden står det klart, at det er Satan selv, der er flyttet ind, men da han har brug for menneskelig assistance, falder mistanken på Johanne Thomes, en anden velhavende kvinde få huse væk, der efter sigende skulle have lukket djævlen ind i skikkelse af en rotte.

Djævlen var der

Første del af podcasten fortælles med udgangspunkt i Anna Barskiærs egne beskrivelser af de mystiske hændelser og videregives undersøgende og udømmende af de to fortællere. Samtidig kontekstualiseres det hele fremragende af historiker Louise Kallestrup. Hun fortæller, at det var det herskende verdenssyn, at Gud var der, og det samme var djævlen, fortæller hun.

Så vist var der hekseprocesser, der handlede om alt muligt andet end trolddomskunst, såsom banale magtkampe, uenigheder om jord og ejendom og så videre – også i forholdet mellem de to rige husstander i Køge var der gammelt ondt bold – men der er ingen grund til at antage, at Anna ikke var overbevist om, at djævlen var flyttet ind i hendes syge børn.

Og som Olga Ravn siger, bliver man jo desperat, når man står med et barn, der græder, uden at man ved hvorfor: »Jeg ville nok også have givet djævlen skylden et par gange, hvis jeg havde levet i en tid, hvor det var en mulighed.«

Den empati og insisteren på, at der var en stor kompleksitet bag hekseprocesserne præger podcasten, og det gør den til en særlig fin undersøgelse, hvor det ikke bliver anmassende, at Olga Ravn også trækker på sine egne erfaringer.

Hun er en kvinde i én tid, der prøver at forstå en kvinde i en anden gennem historiske kilder, men også med egne kropslige erfaringer. Som hun beskriver det i en speak i en af podcastens mere poetiske sekvenser: »At skrive om de trolddomsanklagede er at falde ned i vand, men med ryggen først, så man kigger ind i nutiden.«

Men hun forfalder ikke til den slags direkte spejling mellem to kvindeliv, der kunne ende med at negligere de åbenlyst langt mere repressive og i dette tilfælde livsfarlige forhold, som kvinder levede under i 1612.

Johanne, Kirstine, Maren …

Seriens hoveddel handler om processen mod de 11 kvinder. For Johanne Thomes bliver dømt, hun tilstår under den efterfølgende tortur – der, lærer man, har det næstekærlige formål at få Gud til at se nådigt på hende på den yderste dag – og lige inden hun bliver brændt, peger hun på fire andre kvinder, herunder hendes egen tjenestepige Kirstine, der dømmes for at skulle have tisset i kirkens døbefont i et forsøg på at komme af med sin halten. Under to uger senere bliver Kirstine brændt. Men når lige at pege på to mere.

Og sådan rullede den proces, der også blev anledningen til den såkaldte trolddomsforordning af 1617, der i årene efter afstedkom utallige hekseprocesser i hele landet.

Podcasten hviler solidt på historiske kilder, men karakteren af kilderne fortæller sin egen historie – blandt andet om, hvordan samtiden værdisatte liv for kvinder mistænkt for trolddom. Det er for eksempel ikke muligt for dem at finde omtale i tingsbøgerne om selve henrettelserne, derimod er der detaljerede optegnelser over udgifterne til de tømrere, der byggede stigen som kvinderne blev bundet til, før de blev kastet i bålet.

Mindes de 15

Men var Anna ond? spørger Ruth Storm sin medvært i sidste afsnit. Ja, hun var »mega ond«, svarer Olga Ravn, men hun var også så meget andet, tilføjer hun. Blandt andet var hun en kvinde, der så sin verden bryde sammen omkring sig. Og som levede i en tid, hvor hun kunne rejse sig igen, ved at gå Guds ærinde og bekæmpe den omsiggribende trolddom. Og havde hele samfundets støtte til det. Hendes portræt kom op at hænge i Køge Kirke, hvor det stadig hænger i dag, og nu er der også en rigtig god podcast om hende.

Men der er stadig ikke et mindesmærke om de 15 kvinder, der mistede livet i Køge. Podcastserien slutter med, at Olga Ravn i samarbejde med museet KØS laver et lydmindesmærke for de 15 kvinder, som hun fremfører ved Heksebækken, hvor kvinderne efter sigende samledes.

»Her, her ved denne bæk på denne plads, i denne tid husker jeg jer,« læser Olga Ravn op og opremser herefter kvinderne fra Køge Huskors – 15 ud af de omkring de 1.000 almindelige kvinder – der blev udstødt og dræbt i de danske hekseprocesser. »Johanne, Kirstine, Maren, Maren, Maren, Kirsten …«

’Onde Anna’. DR. Tilrettelæggelse: Ruth Storm og Olga Ravn. Redaktør: Line Fabricius. Lyddesign: Jacob Heldt. Kan høres på DR LYD eller diverse podcasttjenester.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her