Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Nye digte af Caspar Eric til dansklærere, der ikke vil udfordre deres elever

Caspar Erics andet forsøg udi coronadigte vil gerne være lige så patosfed som en god popsang – men bogen mangler både nerve, nødvendighed og noget på spil
Kultur
5. november 2021
’Vi kan gøre meget’ er en digtsamling, der bruger sine store følelser som kasteskyts. Til større og mindre effekt.

’Vi kan gøre meget’ er en digtsamling, der bruger sine store følelser som kasteskyts. Til større og mindre effekt.

Klara Løkke

Linjer fra verdens måske bedste popsang løber gennem Caspar Erics nye digtsamling Vi kan gøre meget. »My loneliness / is killing me« står der kridhvidt på bogens kulsorte midtersider.

Så ulykkeligt og uforligneligt sexet klagede Britney Spears som blot 16-årig på gennembrudshittet … Baby One More Time i 1998.

Casper Eric bruger popstjernens ikoniske fraser som afsæt for en følelsesdiagnose af det vestlige menneske. Vi har det ret godt. Alligevel er vi ulykkelige. 

Og den ret forkælede skuffelse inkarnerer Caspar Eric i ung-voksen stemme, når han indleder sin digtsamling med dette udråb: »Undtagelsestilstanden/ er blevet the new normal/ kh stemmen/ der blev lovet kloden.«

Vi kan gøre meget er en digtsamling, der bruger sine store følelser som kasteskyts. Til større og mindre effekt. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Rune Kjær Rasmussen

Et egentligt mysterium er, hvorfor så mange, der tydeligvis netop gerne mest af alt vil være popstjerner, bliver kaldt for digtere i de her år?

Hvornår blev dagbogsnotatet o.l. lig med et digt i dansk litteratur og hvorfor? Måske var det sideløbende med, at "opdateringen" på såkaldt "sociale medier" blev lig med en idé om, at det altid er modigt at dele noget privat, og endnu mere besynderligt, at det altid skulle være grundlag for god litteratur, selvom et vist armslængdeprincip netop kan skille det private fra det personlige.

Som Peter Nielsen sagde i et interview: "Jeg er ikke bekymret for lyrikken. Men jeg kan være bekymret for, at lyrikere skal optræde, som om de er en del af underholdningsbranchen."

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til rubrikken:

"Nye digte af Caspar Eric til dansklærere, der ikke vil udfordre deres elever".

Som tidligere gymnasielærer i dansk må jeg protestere.

Hvis du vil fastholde den store gruppe af gymnasieelevers interesse for skønlitteratur, og det er forudsætningen for, at de i undervisningen kan engagere sig og forholde sig positivt til indlæring, må du også anvende litteratur, de kan identificere sig med - som bidrager med former for autenticitet og genkendelighed i forhold til det liv, de lever.

Om der så skulle være tale om lyrik uden poesi, må komme i anden række. Det forstår de fleste gymnasieelever alligevel ikke at værdsætte. Men selvfølgelig skal de ikke alene præsenteres for lyrik uden poesi.

Når der videre står:
"Det dumme og selvoptagede menneske registrerer verden omkring sig, men er altid sig selv nærmest", så er det genkendeligt fra hovedpersonen i andre af Caspar Erics værker.

Når der står:
"Det er svært at undslå sig en følelse af digtsamling, der utrolig gerne vil være ung med de unge", så er det også genkendeligt fra andre af hans værker.

Hvorfor ikke bare acceptere, at målgruppen for Caspar Erics værker er unge eller unge voksne, der har svært ved at blive det, man kan kalde for vokse.

Man kan umiddelbart undre sig over, hvorfor en veluddannet, intellektuelt velbegavet og reflekteret person som Caspar Eric ofte har hovedpersoner i sine værker, der i den grad er præget af narcissisme og umodne personlighedstræk (dog med en vis grad af selverkendelse undervejs), samtidig med at man kan møde hans værker med en forventning om, at der er tale om autofiktion og/eller performativ biografisme.

Pointen må være, at der ikke kan opstilles klare krav eller berettigede forventninger i sådanne sammenhænge. Det må vel være op til den enkelte læser.