Anmeldelse
Læsetid: 8 min.

På syv timer får Peter Jackson os mirakuløst tæt på John, Paul, George og Ringo i ny miniserie om The Beatles

Peter Jacksons mere end syv timer lange dokumentariske miniserie, ’The Beatles: Get Back’, er baseret på 50 år gammelt film- og lydmateriale og tilbyder et unikt indblik i, hvordan The Beatles arbejdede sammen – og hvorfor de gik i opløsning
’The Beatles: Get Back’ giver indblik i The Beatles’ dynamik i tiden op til deres brud, der blev officielt den 10. april 1970.

’The Beatles: Get Back’ giver indblik i The Beatles’ dynamik i tiden op til deres brud, der blev officielt den 10. april 1970.

Disney

Kultur
26. november 2021

Den 30. januar 1969 spillede The Beatles en koncert på taget af deres pladeselskabs bygning på Saville Row midt i London. Det vakte ikke overraskende opsigt blandt folk på gaden – og politiet, som på meget kort tid fik mange klager over larmen – at de fire berømte britiske musikere så pludseligt og helt uden varsel spillede offentligt for første gang i lang tid.

På playlisten var spritnye sange som »Get Back«, »Don’t Let Me Down« og »I’ve Got a Feeling«, og anledningen var både en film og et nyt album, som bandet var i gang med at indspille. Hvad ingen dog vidste var, at det også skulle blive sidste gang nogensinde, at The Beatles spillede sammen for et publikum.

Forud for koncerten var gået 21 intense dage, hvor bandet først havde øvet og skrevet sange i et filmstudium i Twickenham og siden i kælderen af ejendommen på Saville Row. Og det hele resulterede året efter i pladen Let It Be – og filmen af samme navn, der dokumenterede tilblivelsen af pladen. Ingen af beatlerne var dog tilfredse med filmen, der var instrueret af Michael Lindsay-Hogg, og den blev siden trukket tilbage, blandt andet fordi den var en temmelig deprimerende affære, der fokuserede på et band i opløsning.

Kunstnerisk energi

Men Michael Lindsay-Hogg filmede nærmest konstant i løbet af de 21 dage i Twickenham og Saville Road, og de godt 55 timers filmmateriale og 140 timers lydbånd, ham og hans fotografer og lydfolk optog, er nu blevet til en mere end syv timer lang miniserie i tre afsnit, The Beatles: Get Back. Det er den newzealandske filminstruktør og Beatles-fan Peter Jackson – ham med Ringenes herre og Hobbitten – der har fået materialet overdraget, og som i løbet af de seneste år har klippet miniserien sammen og restaureret og optimeret lyd og billede.

På Jacksons forrige film, They Shall Never Grow Old, blev filmoptagelser fra Første Verdenskrig moderniseret og farvelagt, hvilket gjorde krigen og de purunge soldater nærværende som aldrig før. De teknologiske udfordringer på The Beatles: Get Back har været nogle andre, men ikke mindre komplekse, og resultatet er lige så mirakuløst: Billede og lyd står knivskarpt, og serien fører seerne med dybt ind i The Beatles’ inderkreds og viser den kreative proces og, ja, diskussionerne og uenighederne, der fører til, at beatlerne går fra hinanden.

Men den demonstrerer også, hvor gennemmusikalske de fire musikere er, og hvor godt de arbejder og leger sammen, når de vil. Flere gange i løbet af serien oplever man regulære eksplosioner af kunstnerisk energi, mens fremtidige klassikere som »Get Back« og »Let It Be« bliver til.

Hovedpersonerne i serien er selvfølgelig Paul McCartney, John Lennon, George Harrison og Ringo Starr, og de er omgivet af et væld af sjove og spændende skikkelser, som man også lærer at kende i løbet af serien. For eksempel studieteknikeren og pladeproduceren Glyn Johns, The Beatles’ faste musikproducer, George Martin, Johns kæreste, kunstneren Yoko Ono, instruktør Michael Lindsay-Hogg og bandets roadmanager og assistent, Mal Evans. Især sidstnævnte er et godt bekendtskab. Han er en venlig, smilende og bebrillet kæmpe, som hele tiden opholder sig i studiet, bestiller frokost til bandet, hjælper med at stille udstyr op og skriver tekster ned for John og Paul, når de finder på nye sange. Ja, Mal får endda lov til at spille på ambolt, da »Maxwell’s Silver Hammer« skal optages.

Hvad med George?

Ideen i 1969 var, at Michael Lindsay-Hogg – som før havde arbejdet sammen med The Beatles på nogle musikvideoer – i løbet af januar måned skulle lave en dokumentarfilm om tilblivelsen af det nye album og samtidig filme en tv-optræden som kulmination på filmen. Der er dog ikke meget, som går som planlagt. Det er længe siden, at The Beatles sidst har været i studiet sammen, og siden sidst er deres manager Brian Epstein død, hvorfor de også føler sig en smule lost og uengagerede – i hvert fald til at begynde med.

De er alle blot i slutningen af 20’erne, men der er sket så meget med dem og med deres musik op gennem 1960’erne. Hvor de tidligere var en sammentømret gruppe af unge mænd fra Liverpool, er de nu i højere grad individualister, som vil helt forskellige ting både i livet og musikalsk. Det giver sig udslag i gnidninger og drillerier, men bliver et større problem, da Paul McCartney påtager sig rollen som indpisker, og George Harrison simpelthen vælger at forlade bandet.

Det ligner begyndelsen til enden for The Beatles, og gode råd er dyre. Men det ender heldigvis med, at de tre andre får overtalt George til at komme tilbage. John og Paul får talt ud om nogle af de ting, der nager dem, og blandt andet beder John Paul om at stoppe med at instruere og rette så meget på ham og de andre, hvilket, siger Paul, han kun gør, fordi han selv er i vildrede.

Stemningen er markant bedre, da de fortsætter, og de genfinder deres groove. Det hjælper yderligere, da deres ven, den amerikanske pianist og organist Billy Preston, kommer på besøg og bliver hyret til at spille elektrisk klaver på indspilningerne, både i studiet og til tagkoncerten.

Unikt indblik

The Beatles: Get Back giver et på alle måder unikt og fascinerende indblik i, hvordan The Beatles arbejder sammen. Det er i sig selv spændende at komme så tæt ind på livet af beatlerne i de svære stunder – der er øjeblikke, hvor man kan se og mærke stemningen i rummet skifte. Men det er i høj grad, når de fire spiller og leger sammen, at serien virkelig lever. Når de for eksempel spiller egne eller andres gamle sange og synger med mærkelige stemmer eller laver teksten om, fordi de synes, det er sjovt – når de leger for så pludselig at kaste sig over en ny sang.

I de situationer fornemmer man, hvad det var, The Beatles kunne, og hvad der gjorde Lennon og McCartney til en stærk sangskrivningsduo. Ringo er lidt the odd man out, som på den ene side er en del af den lim, der holder bandet sammen, også musikalsk, og som alligevel ikke altid er med i det kreative arbejde. Og man kan godt forstå, hvorfor George indimellem føler sig uden for, når Paul og John arbejder sammen om en sang. Det slår nærmest gnister, når de to sidder over for hinanden og spiller en sang og er helt i sync, fanger hinandens blik og smiler bredt, fordi de ved, at de er ved at skabe noget magisk.

Undervejs i serien flytter optagelserne af både plade og film fra filmstudier til pladestudiet i Saville Row. Det sker, samtidig med at George vender tilbage til bandet, og i takt med at musikken og ikke filmen kommer i centrum. I første del af The Beatles: Get Back fylder Michael Lindsay-Hogg en del, fordi han forsøger at få bandet til at beslutte sig for, hvordan deres tv-optræden skal formes. Men i pladestudiet er der ikke på samme måde plads til ham. Samtidig går tiden, og deadline nærmer sig, så noget skal ske – og det er tydeligt, at John, Paul, George og Ringo i højere grad er på hjemmebane og derfor også trygge og i stand til at koncentrere sig.

Fantastisk materiale

Vi har i dag meget at takke Michael Lindsay-Hogg for – også selv om han vist ikke var helt ærlig over for beatlerne. Måske var det også derfor, at de trak filmen tilbage. Instruktøren lader nemlig kameraerne rulle, uden at beatlerne nødvendigvis er klar over det – blandt andet ved at lade sine kamerafolk tænde kameraerne og så gå væk, så det ikke ser ud, som om der bliver optaget.

Indimellem bliver beatlerne meget selvbevidste, når de ser kameraerne og begynder nærmest at optræde for dem. Andre gange fortaber de sig i musikken. Det første ville Lindsay-Hogg gerne undgå. Beatlerne skulle være så naturlige som muligt, og det krævede, mente han, at han ikke altid fortalte dem, at de blev filmet.  

Lindsay-Hogg placerer også skjulte mikrofoner, hvilket blandt andet er grunden til, at vi nu kan høre Paul og John diskutere og høre Georges beslutning om at forlade bandet. Undervejs får man også en meget klar fornemmelse af beatlernes forskelligheder: Mestendels positive, arbejdsomme Paul, sarkastiske og lidt hemmelighedsfulde John, der hele tiden har Yoko ved sin side, tilbageholdende, alvorsfulde George og så Ringo, der synes at være den mest ligefremme, spøgefulde og mindst krævende af de fire.

Det er et fantastisk materiale, som Peter Jackson og hans teknikere har haft at arbejde med, og i interview har instruktøren sagt, at han har fået plads til det vigtigste fra de mange timers optagelser i de 7,5 timer, som The Beatles: Get Back varer. Det er også svært at forestille sig en mere grundig, oplysende, musikalsk, morsom, dramatisk og livsbekræftende fejring af The Beatles og bandets musik. Paul, Ringo, Yoko Ono og George Harrisons familie har været med til at producere serien, men har ifølge Jackson givet ham helt frie hænder – hvilket han også selv insisterede på på forhånd.

Paul McCartney har siden udtalt, at han er glad for Jacksons arbejde, fordi han i højere grad kan genkende sig selv og tiden i alle dens facetter fra dengang – i modsætning til i Lindsay-Hoggs film.

Det er fire rasende talentfulde, ambitiøse mænd, man møder i serien, og selv om de kun er i slutningen af 20’erne, har de allerede opnået mere – musikalsk, berømmelsesmæssigt, økonomisk – end nogen andre når i løbet af et helt liv. Når man ved, at de går fra hinanden et lille år efter koncerten på Saville Row, kan man ikke undgå at blive en smule melankolsk, mens man følger deres arbejde og leg.

Men da de til allersidst blæser taget af bygningen på Saville Row, er det svært at sidde stille. Deres energi og begejstring over igen at spille med hinanden for et publikum gennemsyrer de 45 minutter, koncerten varer, og som Michael Lindsay-Hoggs ni kameraer fanger den mindste detalje af.

’The Beatles: Get Back’ – Instruktion: Peter Jackson. De tre afsnit af miniserien lægges ud på streamingtjenesten Disney+ i løbet af tre dage, torsdag den 25., fredag den 26. og lørdag den 27. november, et afsnit om dagen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her