Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Scenerne i Carl Frode Tillers ’Indkredsning’ er som en tændstik svævende over en tønde benzin

Carl Frode Tillers mesterlige romantrilogi ’Indkredsning’ om, hvad et menneske er for noget, hvad der skaber os – og om Norge gennem tre-fire årtier
Kultur
3. december 2021
Carl Frode Tiller blev nomineret til Nordisk Råds litteraturpris for både ’Indkredsning’ og ’Indkredsning II’. Sidste og tredje bind udkommer på dansk i 2022.

Carl Frode Tiller blev nomineret til Nordisk Råds litteraturpris for både ’Indkredsning’ og ’Indkredsning II’. Sidste og tredje bind udkommer på dansk i 2022.

Therese Alice Sanne

David, en mand i midten af 30’erne, beder i en avisannonce om hjælp. Han har mistet hukommelsen, fortæller han, og med den enhver viden om, hvem han selv er.

I annoncen opfordrer han og hans behandlere folk, som kender David, til at skrive og fortælle, hvad de kan huske om ham. Gennem de følgende lange breve vokser så billedet af romanværkets hovedperson langsomt frem.

Vi har altså at gøre med en hovedperson, som ikke er der eller kun er der på anden hånd og intet kan fortælle. Vi har også at gøre med en hovedperson, som for hvert brev går under og opstår i det næste og i en ny skikkelse.

Det sidste gælder i øvrigt også brevskriverne, for eksempel stedfaren Arvid, som i sin egen fremstilling er et følsomt og bundhæderligt menneske og Davids mor en elskelig ægtemand, mens han i barndomsvennen Tom Rogers (sikke et navn!) fortælling er et savlende handyr.

Vi er hinandens fortællinger blandet med vores egen – eller vores egne, for de fleste af os har jo flere. Vi er ikke én, men et repertoire af identiteter.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her