Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Det suveræne orkesterkollektiv Berliner Filharmonikernes blændende gæstespil i Aarhus

Anført af chefdirigent Kirill Petrenko viste det berømte tyske orkester sit format i Sjostakovitjs tiende symfoni, der ofte beskrives som et opgør med Stalins terror. Det var mærkbart, at musikerne gav sig 100 procent med hjerne og hjerte involveret i musikken og i fuldkommen balance
I sidste uge besøgte Berliner Filharmonikerne Aalborg og Aarhus.

I sidste uge besøgte Berliner Filharmonikerne Aalborg og Aarhus.

Fabian Sommer

Kultur
23. november 2021

»Når jeg dirigerer dette orkester, føler jeg det, som om jeg læner mig op ad en stor mur,« sagde Herbert von Karajan, da han blev chefdirigent for Berliner Filharmonikerne i 1956.

Det er muligt, at Kirill Petrenko, den nuværende chefdirigent, føler på samme måde. Det faldt mig ind undervejs i Sjostakovitj-symfonien ved gæstespillet i Aarhus, Petrenko holdt sig gennemgående tilbage og overlod til musikere selv at vise deres muskler.

Berliner Filharmonikerne er absolut et sagnomspundet orkester. Med få men karismatiske chefdirigenter siden begyndelsen af forrige århundrede: Arthur Nikisch, Wilhelm Furtwängler, Herbert von Karajan, Claudio Abbado, Simon Rattle og Kirill Petrenko, som tiltrådte for to år siden. Det var Karajan, der skabte det uovertrufne pladeorkester kendt over hele kloden. Og stadig er det sådan – med nye generationer af musikere – at filharmonikerne kan identificeres med en enestående klangbeherskelse, blot med den forskel, at den musikhistoriske stilbevidsthed er blevet mere fremtrædende.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her