Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

’De uskyldige’ er en førsteklassesgyser, hvor man på én gang frygter og føler med de onde

Norske Eskil Vogts anden film, ’De uskyldige’, kombinerer evnen til at vise børns måde at være i verden på med en sikker sans for gys og gru
Hovedpersonen i ’De uskyldige’, niårige Ida (Rakel Lenora Fløttum), flytter til en ny by i Norge. Her møder hun og hendes storesøster, Anna, der lider af regressiv autisme og har mistet evnen til at tale, to jævnaldrende børn med særlige evner. Disse evner er først fascinerende og frigørende, siden viser de sig at være farlige.

Hovedpersonen i ’De uskyldige’, niårige Ida (Rakel Lenora Fløttum), flytter til en ny by i Norge. Her møder hun og hendes storesøster, Anna, der lider af regressiv autisme og har mistet evnen til at tale, to jævnaldrende børn med særlige evner. Disse evner er først fascinerende og frigørende, siden viser de sig at være farlige.

CPH PIX

Kultur
18. november 2021

Norske Eskil Vogts anden spillefilm, De uskyldige, kunne sikkert godt klippes ned og om til et rigtig hæderligt subtilt psykologisk realistisk drama om børns forskellige måder at være i verden på. Man kunne godt forestille sig et fintfølende portræt af den niårige Ida, der sammen med sine forældre og sin storesøster flytter ind i et skovomkranset boligkompleks, hvor der ikke sker noget som helst usædvanligt. Rakel Lenora Fløttum har imponerende meget ro på i rollen som den yndige, men også lidt mutte pige, og bare det at se hende sidde på bagsædet på vej mod familiens nye liv, som hun gør i filmens første scene, er elementært interessant.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her