Anmeldelse
Læsetid: 7 min.

Verden er en scene, og scenen er en verden i Marcel Carnés filmklassiker ’Paradisets børn’

Marcel Carnés 75 år gamle ’Paradisets børn’ er et smukt og storslået kærligheds- og skæbnedrama fra 1830’ernes teatergade i Paris, hvor man med fryd suges ned i en malstrøm af mennesker og følelser. Nu har den underskønne film repremiere
Den smukke Garance (Arletty) fordrejer hovedet på fire mænd i Marcel Carnés 75 år gamle franske klassiker, ’Paradisets børn’. Foto: Film Bazar

Den smukke Garance (Arletty) fordrejer hovedet på fire mænd i Marcel Carnés 75 år gamle franske klassiker, ’Paradisets børn’. Foto: Film Bazar

Kultur
5. november 2021

»The world is a stage – the stage is a world of entertainment!«

Sådan lyder sidste linje i den amerikanske komponist Irving Berlins let ironiske hyldest til underholdningsbranchen, There’s No Business Like Show Business, fra musicalen Annie Get Your Gun.

Jeg skal ikke kunne sige, om Berlin havde set franske Marcel Carnés Paradisets børn (1945), da han i 1946 skrev sin sang – det ville dog have været svært, da filmen først havde premiere i USA i november 1946. Men der er ingen tvivl om, at verden også var en scene, og scenen en hel verden i sig selv, for den franske billedmager, som med Paradisets børn lavede en af de mest beundrede og elskede franske film i filmhistorien.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Men "As you like it" havde i hvert fald haft premiere lidt før 1946.

Vagn Buch-Pedersen

Paradisets Børn er en af de film jeg husker, selv om det er mange år siden jeg så den. Og også Tågernes Kaj husker jeg stadig. Fantastiske film begge to.