Anmeldelse
Læsetid: 7 min.

Vladimir Nabokovs ’Bleg ild’ er en helvedesmaskine af en gave til os fra en større verden

Vladimir Nabokov udfolder virtuost sine uudtømmelige skriftkilder i alle mulige stilarter og retninger i ’Bleg ild’. Og han lægger dem i hånden på den noget opblæste litteraturprofessor Charles Kinbote
Vladimir Nabokovs ’Bleg ild’ udkom oprindeligt i 1962.

Vladimir Nabokovs ’Bleg ild’ udkom oprindeligt i 1962.

Topfoto/Ritzau Scanpix

Kultur
5. november 2021

»Han kunne ikke sove. Når han vendte hovedet, kunne han se lysstriben under døren. Lidt efter lidt blev den forsigtigt åbnet, og hans smukke unge fangevogter kiggede ind. En bizar lille tanke dansede gennem kongens sind, men det eneste, den unge mand ville, var at meddele sin fange, at han agtede at slutte sig til sine kammerater i den tilstødende gård, og at døren ville forblive låst, indtil han kom tilbage. Hvis ekskongen skulle få brug for et eller andet, kunne han umiddelbart blot kalde fra vinduet. ’Hvor længe er du væk?’ spurgte kongen. ’Yeg ved ik (jeg ved ikke),’ svarede vagtposten. ’Godnat din slemme dreng,’ sagde kongen.«

Det står i litteraturprofessor Charles Kinbotes noter til linjerne 120 og 121 af digteren John Francis Shades digt Bleg ild i femfodsjamber og heroiske kupletter, en strofisk form hvor linjerne rimer løbende to og to. Digtet er på 999 linjer og totalt symmetrisk opdelt i fire Cantos eller sange. Bortset fra den enkelte linje, der mangler til sidst, måske med vilje, måske ikke.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her