Som læserne utvivlsomt har bemærket, handler et stort antal bøger i disse år om mennesker, som faktisk har eksisteret. Man kan tale om et biografisk og selvbiografisk boom, hvoraf autofiktionerne kun udgør en del. Samtidig har vi været vidner til fremvæksten af en decideret stedslitteratur – ikke at forveksle med hjemstavnslitteratur! – repræsenteret af så forskellige skribenter som Knud Romer, Helle Helle, Erling Jepsen og Hans Otto Jørgensen. Og ikke sjældent krydses og blandes de to strømme, sådan at Det Levede Liv med voldsom tydelighed forankres i Stedet.
Med få måneders mellemrum er for nylig udkommet to højst forskellige små bøger, som har det til fælles, at de tager udgangspunkt i en ganske bestemt nøje afgrænset lokalitet i Midtjylland. Begge tilhører kategorien ’erindringslitteratur’, og begge kan ses både som personlige vidnesbyrd og tegn på den (også i litteraturfaget) igangværende ’rumlige’ vending.
