Anmeldelse
Læsetid: 7 min.

Creme de la creme af dansk samtidskunst i skøn forening om Anne Marie Carl-Nielsen

Ti af landets fremmeste samtidskunstnere giver billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen den arv, hun ikke har fået. Resultatet er intellektuelt stimulerende: landbrugsredskaber, ålegræs og yoniæg
Rasmus Myrup, You’re being such a bridge right now… (Lillebælt, Storebælt, Øresund og Femern Bælt), 2021 og Nanna Abell, DIFFERENCE IS MEANT TO BE COMEDY (Ariana  Reines), 2021

Rasmus Myrup, You’re being such a bridge right now… (Lillebælt, Storebælt, Øresund og Femern Bælt), 2021 og Nanna Abell, DIFFERENCE IS MEANT TO BE COMEDY (Ariana  Reines), 2021

David Stjernholm

Kultur
3. december 2021

Der er ingen heste i sigte. Hestene er ellers Anne Marie Carl-Nielsens varemærke. Ingen bryggere, ingen arabere, ingen legesyge føl.

På Den Frie Udstillingsbygnings gulv, hvor ti samtidskunstnere netop nu viser helt nye værker inspireret af billedhuggeren, har billedkunstneren Nanna Abell placeret noget andet: et par kæntrede landbrugsmaskiner; rustne høvendere, der ser ud til at tage sig et hvil på vej til metalskrot.

Installationen er en readymade; et arrangement af fundne objekter. Men maskindelene summer stadig af arbejdets energiudladning. De gule rivehoveder stråler som sole på deres røde jernstænger. Det kunne være kultobjekter fra et tempel. Hvis man kan føle ømhed for Anne Marie Carl-Nielsens bomstærke dyr af gips, hvorfor så ikke også for de maskiner, der i dag giver os mælk og brød på bordet, synes værket at spørge.

Abell viser os på poetisk vis nutidens hest – og understreger, at en af Danmarks største kunstnere langtfra hører fortiden til.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her