Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Kys mellem venner og fjender har formet vores samfund. Det fortæller ny kulturhistorie om

Kysset har været med til at forme så forskelligartede sider af menneskelivet som erotik, magt, religion, samfundsopbygning, politik, biologi – og en hel del mere. Det kan man læse om i en ny kulturhistorie
Gorbatjov og Honeckers kys blev ikke blot et dødskys for DDR, men også for kommunismen og disse lederes politiske liv.

Gorbatjov og Honeckers kys blev ikke blot et dødskys for DDR, men også for kommunismen og disse lederes politiske liv.

Rick Wilking

Kultur
31. december 2021

Jeg vil anbefale, at man som tilgang til Karen Skovbjergs mangfoldige værk om kyssets kulturhistorie begynder med at bladre bogen igennem side for side og se på illustrationerne. Så har man fået en fascinerende forsmag på de mangeartede betydninger, kys i tidernes løb har haft, helt tilbage til de første civilisationer og frem til i dag. Og – ja – i dyreverdenen tillige.

Nu kan man gå i gang: I ældre tider havde kysset stor rituel vigtighed og ceremoniel betydning. Kysset kunne udtrykke underdanighed, respekt og bøn om nåde. Eller det kunne kombineres med et buk som tegn på respekt. Man kyssede herskeren på foden eller endda jorden foran ham. I stigende grad er der imidlertid sket et skred fra dette ’sociale kys’ til det erotiske kys, fra det fælles til det private og intime, forklarer Karen Skovbjerg.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her