Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Den musikalske samtale mellem Plant og Krauss emmer stadig af stor fortolkningskunst

Rockikon Robert Plant og bluegrassstjerne Alison Krauss gentager næsten demonstrativt succesformularen fra deres 14 år gamle samarbejde. Overraskelserne er få, men den musikalske formidling er stadig i topklasse
Robert Plant og Alison Krauss må gerne taget bolden op igen om 14 år og indspille en treer. Det kan kun blive godt, vurderer vores anmelder.

Robert Plant og Alison Krauss må gerne taget bolden op igen om 14 år og indspille en treer. Det kan kun blive godt, vurderer vores anmelder.

PR-foto

Kultur
6. december 2021

Det var en lille åbenbaring, da en af den hårde rocks mest ikoniske stemmer Robert Plant tilbage i 2007 udsendte det støvede mesterværk Raising Sands i selskab med den lysende roots- og bluegrassstjerne Alison Krauss. At Plant kunne lave en glimrende rootsplade, var som sådan ikke en overraskelse, for allerede i de tidlige dage med Led Zeppelin trak han store veksler på både amerikansk blues og engelsk folkemusik, samtidig med at han var med til at støbe fundamentet for heavy metal.

Men at han kunne synge så tilbagelænet og i så elegant harmoni med Krauss’ countryvokal, så det virkede, som om de nærmest aldrig havde gjort andet – dét var forbløffende. Raising Sands har siden opnået fortjent nyklassikerstatus i grænselandet mellem folk, country og rock – og troner samtidig som én af de store bedrifter for producer T Bone Burnett. En mand, der kan sin americanalyd til fingerspidserne, men som i høj grad også havde en væsentlig kuratorfunktion på pladen i forhold til at håndplukke sange og medvirkende musikere.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her