Nogle har sikkert tænkt den tanke, hvilke bøger der mon kunne komme ud af coronatiden med dens isolerede og ofte stillestående liv, der for visse forfattertyper kunne inspirere til refleksion og arkivsøgning.
Audur Ava Ólafsdóttirs nye roman Dyreliv – eller hvad man genremæssigt skal kalde denne filosofiske bog – kunne være et eksempel. Bogen har ingen handling, men udgøres af en jordemors overvejelser over livet, sit eget og sin afdøde grandtantes, hvis lejlighed hun har arvet med alle tantens ting, fra tøj til en chiquitakasse med notater fra et langt jordemorliv.
»Jeg mener slet ikke, hun troede på mennesket, undtagen i det tidsrum hvor det var 50 centimeter langt og hjælpeløst og umælende,« refereres en kollega for at sige om grandtanten.
Dyjas eget liv spejler tante Fifas liv som enlig og barnløs, men også fuldt bevidst om sit bidrag til familier, som hun ikke selv er hovedpersonen i. Hun har nevøer og niecer samt adgang til fremtiden gennem sin jordemorgerning. Det islandske ord for jordemor er lysmoder, et ord, der i 2013 på Island blev kåret til sprogets smukkeste ord.
Den ende, som fortælleren Dyja spinder, er historien om menneskelivet som dyreliv, romanens titel. Fødselshjælp er ét af menneskers mange forsøg på at civilisere den natur, vi har til fælles med dyrene. Dyjas forældre driver en bedemandsforretning, hendes søster er meteorolog. Den samlede familie er således beskæftiget med livsaspekter, som vi kan iagttage, men har ringe kontrol over.
En rolle i universet
Bogen består af tante Fifas notater og af fortællerens refleksioner over dem og sin egen hverdag. På en vagt på fødegangen møder Dyja på et tidspunkt en gammel kæreste, hvis kone nu er i fødsel med parrets yngste barn. Er hun melankolsk over fravalget af manden, der spørger venligt, hvordan hun har det, fortæller hun det ikke. Hun har sin egen rolle i harmoni med universet og er klar over individets begrænsede rolle i det. Et menneske er glemt efter tre generationer, hedder det, mens der allerede i tantens notater fra 1980’erne ses en tydelig bevidsthed om vejromslag, masseuddøen, klimaforandringer og biers nødvendighed. Undervejs nævnes en berømt mandlig fødselshjælper som for at understrege, at ydmygheden over for livet ikke er forbeholdt kvinder.
»Oprindelig fandt jeg, at de savnede både sammenhæng og rød tråd,« skriver Dyja om tantens optegnelser, »men efterhånden som læsningen skred frem, kom jeg i tvivl og syntes, at det, jeg før havde oplevet som kaos og mangel på sammenhæng, netop var tanken bag værket, dets formål og mål. (…) værkets opbygning, det ejendommelige sammensurium af forskelligartet materiale, i fuld overensstemmelse med vores tantes ideer om menneskets natur og dets uforudsigelige adfærd (…).«
Til sin søsters spørgsmål om, hvorvidt notaterne egner sig til udgivelse, svarer hun nej. Papirerne lægges tilbage i chiquita-kassen, som igen tapes til og lægges i kælderen.
Bortset fra at bogen med sin cirkulære, associative karakter netop følger ovenstående opskrift som ’sammensurium af forskelligartet materiale’. Dyjas og tante Fifas iagttagelser flettes sammen, griber tilbage i historien og ud i naturen og understreger, at livet også er en struktur af gentagelser, ikke kun dynamik og udvikling.
Tankegangen passer til et nyt verdensbillede, hvor mennesket ikke længere er universets centrum, men i den antropocæne tidsalder må rydde op efter sig selv og respektere andre skabningers ret til at leve. Ydmyghed er på sin plads over for naturens vidundere. Bogen slutter netop med en udflugt til nordlyset.
I 2018 modtog Audur Ava Ólafsdóttir Nordisk Råds Litteraturpris for romanen Ar, og hendes læsere vil vide, at hun ikke kun skriver klart og smukt, men også med blik for livets grundlæggende dynamik. Som er, at man finder lykken, når der er brug for én, og at man bliver rigere af at give.
Jeg kan let se Ólafsdóttirs nye bog som julegave til folk, der har brug for et lynkursus i taknemmelighed og undren over, at vi er i live, får børn og har et univers af svimlende skønhed til vores rådighed. Men ellers er der trods den lyriske tone paradoksalt nok for lidt litterært på spil i Dyreliv.
Audur Ava Ólafsdóttir: Dyreliv. Oversat fra islandsk af Erik Skyum-Nielsen. 224 sider, 250 kroner. Batzer & Co.
