Med store bibelske temaer som skyld og soning, Helvede og uskyld excellerer den sydkoreanske tv-serie Hellbound i en sydkoreansk tradition for at eksportere politisk kritik/satire og social indignation ind i voldelige og kulørte fortællinger.
Vi har set det i Bong Joon-hos The Host (2006), hvor medicinaffald dumpet fra en amerikansk militærbase i Seouls floder fostrer et kæmpemonster. Eller i Joon-hos Snowpiercer (2013) – der også er blevet til en tv-serie – om et skarpt klasseopdelt lyntog, der ikke må holde stille, for så fryser det fast til skinnerne på en jordklode i en ny istid. Samt ikke mindst i hans Oscar-vindende Parasite (2019) om en fattig familie, der infiltrerer en rig families husholdning og roder sig ud i alskens genvordigheder.
Og vi har set det sidste år i Netflix’ megahit, Dong-Hyuk Hwangs Squid Game, hvor 456 økonomisk/socialt desperate eller bare dybt deprimerede mennesker kæmper til døden om en multimilliongevinst i et perverst gamingunivers baseret på børnelege.
