Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Retroalarm! Retroalarm!: Der er nyt med Duran Duran og The The

Informations musikredaktør erkender emotionel toldpligt fra de tidlige teenageår i forhold til nye udgivelser fra de engelske 80’er- og 90’er-ikoner Duran Duran og The The
Duran Duran med Simon Le Bon nummer to fra højre.

Duran Duran med Simon Le Bon nummer to fra højre.

PR-foto: BMG

Kultur
21. december 2021

Advarsel. Der er stor nostalgisk forureningsfare på færde i den tekst, du uforvarende er trådt ind i, kære læser. Vi skal ned ad mindernes boulevard med undertegnede – dette mildt kyniske, mellemfornøjede, rundtossede, fastgroede, vanetyngede, flugtglade, forræderiske og alligevel også trofaste, aldrende og senede stykke mørbrad.

Tilbage til dengang følelserne var et real time liv og død-drama. Der er retro på skoleskemaet de næste 1.300 ords tid. For der er nyt fra Duran Duran og The The. To outfits, som optog mig helt utroligt meget, da jeg var yngre – og hvis værker fra 80’erne og ind i 90’erne stadig overlever genhør.

Hinsides Spies-kataloget

Når jeg advarer om nostalgisk forurening, så er det fordi, der er grund til at antage, at vi alle medregner vores tidligere oplevelser med en given kunstner, når vi hører nyt med dem. At gentagne aflytninger over årtier er blevet til en del af erindringen og beriger oplevelsen af dem i nuet. Om det så er i gamle eller nye sange – for også i de nye genkender man stemmerne og de kompositoriske kendetegn fra storhedstiderne.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her