Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Verdis ’Maskeballet’ havde Det Kongelige Kapel og Operakoret som de absolutte trumfkort

Det er et trekantsdrama med dødelig udgang under et historisk maskebal i Stockholm. Nyopsætningen på Operaen med den polske instruktør Karolina Sofulak forsøger sig med en alternativ, ikke udpræget stringent tolkning af Verdis drama, men orkestermusikken forløses fremragende under den italienske dirigent Paolo Carignani
Johan Reuter som Anckarström og Gisela Stille som Amelia i ’Maskeballet’.

Johan Reuter som Anckarström og Gisela Stille som Amelia i ’Maskeballet’.

Kultur
11. december 2021

Giuseppe Verdis opera Maskeballet fra 1858 hørte til hans mest frustrerende projekter. Han måtte stille sig tilfreds med en uerfaren librettist, Antonio Somma, og indtil flere censurmyndigheder i Napoli og Rom forkastede plottet, som slutter med mordet på den svenske kong Gustav 3. under et maskebal. Det var i de urolige år før Italiens samling i 1861, et kongeligt attentat på de populære operascener ville være undergravende for fyrstehusenes magtbastioner, og Verdi måtte til sidst flytte handlingen fra Stockholm i 1792 til et guvernørsæde i det fjerne Boston i slutningen af 1600-tallet.

Maskeballet gik sin sejrsgang i denne amerikanske version, indtil man mistede interessen for Verdi få år efter hans død i 1901. Nu var Puccini den store åbenbaring. Men i 1920’erne kom så en veritabel Verdi-renæssance, og det interessante for os lokalpatrioter er, at Det Kongelige Teater kom først overhovedet med at opsætte Maskeballet i den originale svenske version. Det var i september 1935 med danske sangere under den elskede, fast tilknyttede italienske maestro Egisto Tango.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her