Dybt inde i den colombianske jungle bor Mirabel Madrigal og hendes familie i en såkaldt encanto, et slags fortryllet område, der er godt beskyttet af bjerge og familien Madrigals magi. Engang for mange år siden måtte familiens overhoved, bedstemor Alma, flygte sammen med sin mand og deres tre spæde børn, da deres landsby blev angrebet af onde mænd.
Bedstefaren ofrede sit liv for at redde bedstemoren og den øvrige landsby, og som gave fik hun et magisk, evigt tændt lys, som siden har beskyttet familien og givet dens børn særlige evner, som de kunne hjælpe andre med.
Bedstemorens tre børn, der nu selv er voksne, kan hele sår, se ind i fremtiden eller høre stort set alt. Og deres børn, deriblandt Mirabels to søstre – den ene er superstærk, den anden kan styre blomster og træer – har også alle fået deres evner af det magiske lys, mens de endnu var ganske unge.
Det vil sige alle på nær Mirabel, der til sin families store skuffelse, ikke mindst bedstemorens, ingen magiske evner har. Nu er Mirabel en stor teenager, der sammen med familien og indbyggerne i landsbyen, der beskyttes af familiens encanto, skal overvære, at hendes lille nevø, Antonio, bliver begavet med sin evne. Men det, der skulle være en festdag, bliver snart til et mareridt for Mirabel.
Jagten på perfektion
Hun ser nemlig revner i familiehusets ellers så solide fundament og finder ud af, at ikke alt er, som det bør være med lyset og magien. Lysets flamme bliver svagere og svagere, og Mirabel påtager sig at finde ud af, hvad det er, der foregår. Det huer dog ikke resten af familien og da slet ikke bedstemoren, der styrer hele menageriet med hård hånd, og som ikke ligefrem er tilfreds med sit barnebarn.
Og det er i virkeligheden et af de centrale budskaber i Disneys nye animerede pragtværk, Encanto, der handler om Mirabel og hendes familie: Store forventninger kan være ødelæggende, og man skal turde finde sin egen stemme og identitet, også selv om det er svært, og ens omgivelser ikke altid forstår, hvad det er, man foretager sig. Mirabel med det krøllede hår, de store briller og det tilsyneladende ukuelige humør har siden sin store dag, der viste sig ikke at blive så stor, følt sig som en outsider i sin egen familie. Hun har med lige dele glæde og sorg set på alle de andre med deres fantastiske evner og forsøgt at kompensere for sine egne manglende evner med iver og hjælpsomhed.
Det har dog ikke været nok, og bedstemorens bekymring for, om lyset mon ville blive ved med at beskytte familien og landsbyen, og skuffelsen over Mirabel har kunnet mærkes. Og det er ikke kun Mirabel, der hele tiden prøver at gøre bedstemoren glad og tilfreds. Det gør også resten af familien, opdager Mirabel, og det er hårdt for dem hele tiden at skulle stræbe efter at være perfekte.
Nuancerede figurer
Det lyder måske lidt tungt og trist, men det er det ikke. Encanto er en munter, smuk og magisk film – hvordan kan den være andet med en titel, der betyder fortryllelse? – fuld af gode sange af Lin-Manuel Miranda og masser af veldefinerede sjove figurer — mange af dem kvinder. Det gælder i særdeleshed Mirabel, som Stephanie Beatriz lægger stemme til, der er en moderne, handlekraftig Disney-heltinde, som er i færd med at finde sine ben at stå på.
Visuelle gags er der masser af i Encanto – huset, familien Madrigal bor i, er så at sige levende og kan både hjælpe og lægge hindringer i vejen – og manuskriptforfatterne og instruktørerne har fundet en noget nær lydefri balance mellem humor og alvor, mellem slapstick og følelsesfuldhed. På den ene side er der masser af sjov at hente i familiemedlemmernes forskellige evner, og hvordan de bruger dem. På den anden side løber der en melankolsk undertone igennem filmen, som har at gøre med bedstemorens tragiske fortid og hendes frygt for, at magien skal forsvinde, og familien og den øvrige encanto lades ubeskyttet tilbage.
Der er ikke nogen decideret modstander eller fjende i Encanto, kun nuancerede figurer – medlemmer af en stor og broget familie – som er nemme at holde af, fordi de er så menneskelige. De kæmper med sig selv og hinanden, men det er uden at ville nogen ondt, tværtimod. De er blot ligesom alle os andre, alt andet end perfekte. Filmen fik desværre kun nogle få dage i biografen, men kan nu heldigvis ses på Disney Plus. Og det bør man gøre, gerne sammen med sine børn og voksne. Der er meget at se på, more sig over, leve sig ind i og tale om bagefter.
’Encanto’ – Instruktion: Jared Bush, Byron Howard og Charise Castro Smith. Manuskript: Jared Bush og Charise Castro Smith. Længde: 102 minutter. Kan ses på Disney Plus
