Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Australske Gerald Murnane maler uafrystelige indre landskaber i erindringsromanen ’Grænseområder’

’Grænseområder’ giver sit eget fine bud på, hvad det i grunden vil sige at huske. Og det i sig selv er en god grund til at gøre sig bekendt med Gerald Murnanes forfatterskab
Kultur
14. januar 2022
’Grænseområder’ er et stykke erindringslitteratur, men ikke i den form, vi er blevet vant til i de senere år.

’Grænseområder’ er et stykke erindringslitteratur, men ikke i den form, vi er blevet vant til i de senere år.

Ian Hill

Gerald Murnane er et af den slags navne, der florerer som en ukendt outsider, når Nobelprisen i litteratur skal uddeles. En af dem, der bliver kaldt »den største, du ikke har hørt om«. Tituleringer, som forlagene labber i sig, men som klinger hult af kedelige marketingkampagner og clickbait. Det skal dog ikke afholde nogen fra at stifte bekendtskab med Murnanes forfatterskab.

Grænseområder, der oprindeligt blev udgivet i 2017 og netop er kommet på dansk, er en helt egenartet, sært lullende og undseelig, men samtidig centrifugalt indsugende, afdæmpet, og alt andet end flashy bog. En bog, som Murnane, da den udkom på engelsk, bekendtgjorde som værende hans sidste. Bogen er den anden, der foreligger på dansk, efter Sletterne, som af mange bliver nævnt som et hovedværk i forfatterskabet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her