Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Der findes to fortællinger om mennesket: At vi enten er naturligt voldelige eller fredelige. Ingen af dem passer

De to grundfortællinger om os mennesker passer ikke med den samling af arkæologiske og antropologiske afdækninger af vores tidlige historie, der pibler frem overalt i disse år. Sandheden er meget mere spændende
Et fotografi af arkæologen David Wengrow (til venstre) sammen med antropologen David Graeber (til højre), som døde i 2020, på en hylde i Wengrows kontor. Sammen har de skrevet bogen ’The Dawn of Everything’.

Et fotografi af arkæologen David Wengrow (til venstre) sammen med antropologen David Graeber (til højre), som døde i 2020, på en hylde i Wengrows kontor. Sammen har de skrevet bogen ’The Dawn of Everything’.

Tom Jamieson

Kultur
7. januar 2022

Der findes to grundfortællinger om samfundets oprindelse, den hobbesianske hvor samfundet eksisterer for at holde vores glubske natur i ave eller den rousseauianske, hvor samfundet oprettes som et brud med vores basalt egalitære og fredelige natur.

To historier om, at vi enten er naturligt voldelige eller fredelige, og at samfundets fjerne oprindelse enten skyldes, at vi lærer, at hård magt er det bedste middel til at undertrykke vores trang til at bekrige vores nabo, eller at vi lokkes til at afgive vores naturlige lighed og fredelighed for løftet om fremgang i landbrugssamfundet.

Vi er enten ens i vores trang til at dominere de andre, og vi kan derfor vælge mellem borgerkrig eller hierarkisk magt, eller vi er grundlæggende egalitære, men lever nu i ulige samfund uden en vej tilbage til ’den gyldne urtilstand’.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Det er jo af virkelig ny dato, at 'videnskabelige resultater' har fået den dogmatiske stilling, hvor det ikke længere er åbne spørgsmål og eksperimentel undersøgelse og tænkning, men nærmest blevet et felt af knæsatte sandheden, som man blot skal tilegne sig: hvor man kunne have håbet, at åbenheden i videnskaben havde forplantet sig ned til grundskolen, har vi i stedet oplevet indenfor de seneste 35-40 år, at pensumtanken har sat sig tungt på uddannelsen, helt op til og med universitetet.
Tidligere, og det var såmænd bare, da jeg begyndte på universitetet i første halvdel af firserne, var det en åbenbaring at opleve friheden i tænkningen, de over tiden fluktuerende analyser af de filosofiske spørgsmål, kendskabet til mindst et radikalt andet styre i historisk tid, nemlig det græske demokrati osv. osv.
Vi kom ind i et felt, hvor det var metodisk indarbejdet, at videnskaben altid kun kan fremstille teoretisk plausible forklaringer, der dog på ingen måde ville kunne påberåbe sig universalitet.
Derfor er det et chok at opdage, at tidens akademikere åbenbart i virkeligheden er kommet til at tro, at ganske få pejlemærker har været nok til at forklare den ekstremt komplekse socialhistorie ud fra ligeledes bedagede naturhistoriske forestillinger om en mekanisk natur.

Jens Thaarup Nyberg, Naja Abelsen, Viggo Okholm, Ejvind Larsen, Alvin Jensen og Ole B. Lindqvist anbefalede denne kommentar
Søren Peter Langkjær Bojsen

Det undrer mig, at forfatterne kritiserer Yuval Noah Harari, eftersom hans pointe i Sapiens så vidt jeg husker flugter stort set med konklusionen i denne bog, nemlig at det forhistoriske menneskesamfund først og fremmest var mangfoldigt og forskelligt og ikke lader sig reducere til en prototype.

Naja Abelsen, Ejvind Larsen, Martin Sørensen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

“ De var ikke viljesløse ofre for særlige geografiske, klimatiske, organisatoriske eller teknologiske forhold, der dikterede en særlig samfundsorden. “

Sandt nok, men det var/er alligevel disse forhold, der satte scenen for samfundsordenen, og denne tillige for dennes ændring.

For ikke at undvære udviklings- eller transformationsideen !

Livets opståen med mennesket til sidst er og bliver en gåde så længe livet består og forgår. Et kan vi vel være enige om betingelser sætter tanker som bliver til årsager og nye erkendelser tiden igennem medfører forandringer, så livet med de betingelser der var og er igen skal tilpasses.
Men vi er så igen ved menneskets valg i de givne betingelser? For var intellektet i tidernes morgen ikke også dengang mere eller mindre igen betinget af årsager og biologiske forskellige evner? Til alle tider har der sikkert været mennesker som skulle lede og var hurtigst på aftrækkeren. Så var valget også denne gang både hos den "kvikke" og de lidt tungere om hvem der skulle skulle styre.
Tilbage til min amatør konklusion: mennesket har et frit valg og hermed ansvaret for det der følger efter på godt og ondt. Men igen er det jo ikke ligegyldigt om der er bjerge og ørken eller grønt græs og mad. Banalt måske?

Bjarne A. Frandsen

Som anmelderen selv skriver i sin meget positive anmeldelse, så er han amatør ud i bogens fagligheder. For en mere kritisk tilgang fra folk med en vis faglighed i bogens emner, se anmeldelser fra de socialistiske antropologer Chris Knight, Nancy Lindisfarne og Jonathan Neale, genoptrykt så sitet Climate & Capitalism (17.12.2021): 'The Dawn of Everything' gets human history wrong, https://climateandcapitalism.com/2021/12/17/the-dawn-of-everything-gets-...

Se også om David Graeber på Socialistisk Biblioteks Tidslinje 2. september 2020, https://socbib.dk/2020/#20200902