Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Følelsen af at tilhøre andre og samtidig slet ikke høre til noget sted findes overalt

Med ’Vittu’, fortsættelsen på ’Tabita’, leverer Iben Mondrup endnu en intenst indlevet tur ad kærlighedens veje og fatale vildveje
’Vittu’ er fortsættelsen til ’Tabita’, som udkom i 2020.

’Vittu’ er fortsættelsen til ’Tabita’, som udkom i 2020.

Sofia Busk

Kultur
7. januar 2022

Hvis vi tænker efter, kender mange af os, måske de fleste, historier om sammenflettede grønlandske og danske skæbner. Nogle er, helt eller delvist, vokset op i Grønland og har haft indfødte kammerater dér, andre har haft en genbo, nabo, kæreste eller ven, som var grønlandsk, helt eller delvist. Og disse historier og personer titter fra tid til anden frem i erindringen, men er i grunden sjældent blevet dele af den fælles samtale.

Anderledes kan det opleves nu, hvor mennesker, der som børn i 1950’erne blev tvangsoverflyttet til Danmark og skolet i, helt eller delvist, at aflære deres grønlandske sprog, har fået opmærksomhed og undskyldning fra højeste sted, og hvor Iben Mondrup i to stærke romaner har taget fat i det traume, som kaldes de ’stjålne’, det vil sige de bortadopterede børn.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her