Anmeldelse
Læsetid: 7 min.

Gudernes glorier er neurokirurgiske apparater. Og sådan er intet, som man venter i Lu Yangs verden

Hvad enten man bakser med eksistentiel tvivl eller vil opleve, hvordan det er at få internetinduceret epilepsi, er den kinesiske superkunstner Lu Yangs udstilling ’Digital Descending’ på Aros et besøg værd
Sådan at forstørre sig selv kunne virke noget selvoptaget, bogstaveligt talt opblæst; men faktisk er Yang ved at transcendere sin krop. I kæmpe plastikform får kroppen et andet liv end det, hun selv lever.

Sådan at forstørre sig selv kunne virke noget selvoptaget, bogstaveligt talt opblæst; men faktisk er Yang ved at transcendere sin krop. I kæmpe plastikform får kroppen et andet liv end det, hun selv lever.

Lu Yang

Kultur
19. januar 2022

Vi slæber alle sammen rundt på én. Den værker, den buler ud alle de forkerte steder, og den bliver kun grimmere med tiden. Spørger man den kinesiske superstjerne af en samtidskunstner Lu Yang, skal vi helt af med den: kroppen.

Kunstneren har lavet en digital avatar af egen krop, fjernet alle kønskarakteristika – og sat den fri, så avatarkroppen som en ond Pinocchio nu gør, hvad der passer den: flyver til himmels, myrder, danser fuldstændig vildt og river armen af sig selv.

I en vildt velfungerende og komplet gakket smoothie af buddhisme, neurovidenskab, eksistensfilosofi og internetæstetik viser Lu Yang kroppen og alle dens medfølgende problemer døren – og tilbyder et alternativ. 

Træder man indenfor i hendes udstilling Digital Descending på kunstmuseet Aros, møder man et enormt oppustet hoved, der ligger sidelæns på gulvet, som var det et kæntret rumskib. Det er en forstørret version af kunstnerens eget hoved, men fra øjnene lyser et afsindigt rødt lys, og munden står åben i et råb. Fra issen tumler lange brune plastlokker som slanger fra et medusahoved – eller undersøiske internetkabler?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her