Vi slæber alle sammen rundt på én. Den værker, den buler ud alle de forkerte steder, og den bliver kun grimmere med tiden. Spørger man den kinesiske superstjerne af en samtidskunstner Lu Yang, skal vi helt af med den: kroppen.
Kunstneren har lavet en digital avatar af egen krop, fjernet alle kønskarakteristika – og sat den fri, så avatarkroppen som en ond Pinocchio nu gør, hvad der passer den: flyver til himmels, myrder, danser fuldstændig vildt og river armen af sig selv.
I en vildt velfungerende og komplet gakket smoothie af buddhisme, neurovidenskab, eksistensfilosofi og internetæstetik viser Lu Yang kroppen og alle dens medfølgende problemer døren – og tilbyder et alternativ.
Træder man indenfor i hendes udstilling Digital Descending på kunstmuseet Aros, møder man et enormt oppustet hoved, der ligger sidelæns på gulvet, som var det et kæntret rumskib. Det er en forstørret version af kunstnerens eget hoved, men fra øjnene lyser et afsindigt rødt lys, og munden står åben i et råb. Fra issen tumler lange brune plastlokker som slanger fra et medusahoved – eller undersøiske internetkabler?
