Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Jack Kerouacs ’Big Sur’ er en mesterlig, uregerlig og absolut nødvendig bog

Jack Kerouac var beatnik, da der var noget ved at være det, da der var mening i det, i den korte periode, hvor ordet og begrebet betød noget

Kerouac skrev ikke, som mange tror, automatisk og med lysets hast uden rettelser på teletyperuller direkte spontant ind i trykmaskinen, men arbejdede sig omhyggeligt ind i det nye sprog, der var, hvad han gav os. Foto fra 1967.

Stanley Twardowicz

Kultur
14. januar 2022

Det er så træls at blive skrevet op på litteraturhistoriens hellige tavler under den ene etiket eller den anden, og der er ingen etiket, der er trælsere end »beat« eller »beat poesi« eller »beatnik«. Poul Borum var beatnik. Det er længe siden, og det er ret ligegyldigt. Jack Kerouac var beatnik, da der var noget ved at være det, da der var mening i det, i den korte periode, hvor ordet og begrebet betød noget, ligesom ’Sputnik’, noget nyt på himlen, men i modsætning til Sputnik ikke noget nyt i den forstand, at det ikke allerede var der. Det var der i den græske oldtid, selv om det hed noget andet, hvis det hed noget, det er ikke altid nødvendigt at hedde noget for at være. Det var der i den kinesiske poesis storhedstid, hos Li Po og Tu Fu, det var der i Rom omkring Kristi fødsel, Jesus var beat for helvede.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her