Man kan ikke få øjnene fra Makka Kleist

Når den lille, grønlandske kvinde står med sin tromme på scenen og stirrer den høje, norske præst lige i øjnene, så mærker man som tilskuer, hvordan kolonimagten må have føltes for inuitterne. Truende, selvfølgelig. Men man bliver pludselig også klart over, at inuitterne sagtens kan have haft ondt af de blege fremmede med de tynde sko og den triste tro på arvesynden under præstekåben.

Præsten og åndemaneren med Teater Freeze Productions har netop haft premiere under sit gæstespil på Skuespilhuset denne uge. Forestillingen er baseret på tekster fra Hans Egedes dagbøger fra 1720’erne og 1730’erne, hvor den norske præst var missionær i Grønland. Hans indtryk af grønlænderne er så sat over for inuitternes egen historie.

Ideen er både sjov og overraskende. Her betragtes kristendommen med et skeptisk blik, og samtidig udfoldes den grønlandske mytologi med sine glædesfyldte historier om dyr og mennesker. Teksten er skrevet af Makka Kleist, der er en vidunderlig historiefortæller. Hendes sætninger følger åndedrættet, så historierne bliver organiske og smukke – og hendes fortællinger om menneskene og dyrene slutter typisk af med overraskende pointer. Hun krydsklipper nærmest filmisk mellem præsten og åndemaneren. Tydeligvis med gode hjælpeånder!

Makka Kleist i rollen som den skeptiske inuit over for Svenn B. Syrins selvsikre præst.

Jacob Stage

Kroppen og stemmen

På scenen står Makka Kleist selv i rollen som den skeptiske inuit over for Svenn B. Syrins selvsikre præst. De spiller op mod hinanden ud fra hver deres spillestil: Makka Kleist med sin fysiske indlevelse, så hele hendes krop bevæger sig op på udkigsstedet og stirrer ud mod fjorden og det norske skib. Svenn B. Syrin med sin klangfulde stemme. Begge skuespillere er rundet de 70 år. Begge har en enorm autoritet. Og Hanne Trap Friis har iscenesat de to stærke kunstnere med stærk sans for deres temperamenter; også selv om spillet til tider nærmer sig to monologer.

Makka Kleist stråler. Hun er det grønlandske teaters beskedne diva. Hun blev uddannet skuespiller ved det grønlandske Tuukkaq Teatret i Fjaltring. Derefter arbejdede hun hos en teatergruppe i Canada, inden hun blev skuespiller ved Grønlands første professionelle teater, Silamiut Teatret i Nuuk – og i 2007-16 var hun leder af Grønlands nye skuespillerskole. Undervejs mødte hun den norske skuespiller Svenn B. Syrin, der var Grønlands Nationalteaters første teaterchef 2011-16.

Nu står de altså sammen i Præsten og åndemaneren, der stråler takket være disse to menneskers overrumplende styrkekamp. Makka Kleist fortryller med sit magnetiserende nærvær og sit herlige humør, der let punkterer den opblæste præsts fordomme om ’de små mørke mennesker i skindtøj’.

Visuelt fænger forestillingen dog ikke tilsvarende. Maya Sialuk Jacobsens scenografi består af spartanske trækasser, der illuderer rejsegods og prædikestol, og det fungerer fint og turnévenligt. Men en ulmende videoprojektion i baggrunden viser grå, sneløse fjelde over et vindstille hav som en underligt udramatisk kommentar til den voldsomme kolonialisering. Lyddesignet er også underdrevet. Det er lidt tamt.

Lovligt beskedent

Teater Freeze Productions er i det hele taget et beskedent teater. Teaterlederen Hanne Trap Friis har antagelig skabt teatret for at optø de forfrosne stereotyper om grønlændere og danskere. Forestillingerne skabes i samarbejde mellem danske og grønlandske scenekunstnere, blandt andet Den grønlandske mand, der gav skuespilleren Klaus Geisler en Reumert-pris i 2018. Siden har Teater Freeze Productions turneret med føljetonen Narsarsuaq/Sletten, der blandt andet indeholder Blok 4 af Kim Leine – med barsk selvindsigt omkring danskeres destruktive koloniherreadfærd i Grønland.

Præsten og åndemaneren er en enakter. Den præsenteres sammen med Makka Kleists monolog Udsigt fra 2019. Her fortæller en gammel kvinde om flytningen fra bygden og fangerlivet ind til nytteløsheden i storbyen. Makka Kleist er igen fremragende med sin livlige tale og sine udtryksfulde hænder, sådan som hun sidder på sin køkkenstol op ad et foto af en betonghetto.

Makka Kleist er en forunderlig skuespiller, uanset om hun spiller åndemaner eller almindelig kvinde – og uanset om man er præst eller ej. Man kan ikke få øjnene fra hende.

’Præsten og åndemaneren’. Tekst: Makka Kleist (GL). Instruktion: Hanne Trap Friis (DK). Scenografi: Maya Sialuk Jacobsen (GL). Kostumer: Bibi Chemitz (GL/DK). Lys: Hans-Ole Amossen (GL). Lys: Morten Ladefoged (DK). Film: Mikael Lindskov Jacobsen (GL). Teater Freeze Productions hos K: Selekt i Skuespilhuset. Til 22. januar 2022 samt turné.