Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Den Kongelige Ballets ’Et folkesagn’ inviterer til queerparty i Bournonvilles troldehøj

Balletten ’Et folkesagn’ er blevet genopsat med komik og danseglæde hos Den Kongelige Ballet. Med Andreas Kaas som den længselsfulde Bournonville-helt, der lyser op i alt det groteske
Scenen, hvor elverpigerne forsøger at danse den unge Junker Ove til døde, er en af de smukkeste i genopsætningen af Bournonvilles ’Et folkesagn’. Her med Andreas Kaas som Junker Ove.

 

Scenen, hvor elverpigerne forsøger at danse den unge Junker Ove til døde, er en af de smukkeste i genopsætningen af Bournonvilles ’Et folkesagn’. Her med Andreas Kaas som Junker Ove.

 

Per Morten Abrahamsen

Kultur
28. januar 2022

Bournonvilles ballet Et folkesagn rummer stærke modsætninger: Den idylliske stemning af ung kærlighed og lys sommer, der kulminerer med brudevalsen af Niels W. Gade. Men også en mørk og mareridtsagtig tilstand med underjordiske trolde og sære væsner, som buldrer frem i J.P.E. Hartmanns truende musik inde fra kæmpehøjens indre.

Det var netop denne splittelse, som scenografen Mia Stensgaard ramte så fængende, da hun i 2011 skabte ny scenografi til Nikolaj Hübbe og Sorella Englunds nye opsætning. Hendes bærende visuelle symbol blev en projektion af en papirklipsagtig tegning af en fiktiv ’sværmer’ – altså et natinsekt, som er poetisk smukt, men som også blafrer ildevarslende i mørket.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her