Slår man op i den danske højskolesangbog, er en stor del af sangene dedikeret til årets gang, og denne cykliske vandring gennem måneder og årstider spiller en væsentlig rolle i folkemusikken mange steder i verden. Også den engelske folkemusik rummer rige sange med udspring i årets gang. Det mærkede man, da vokalgruppen The Watersons i 1965 udsendte deres debutalbum, der blev en hjørnesten i 60’ernes engelske folkrevival. Frost and Fire – A Calendar of Ceremonial Folk Songs hed den og var netop en kalender med 12 sange, der favnede året.
31. december 2021 blev der sat punktum for en endnu mere ambitiøs musikalsk kalender skabt af den engelske violinist Laura Cannell og den irske cellist Kate Ellis. Her udkom nemlig den sidste af 12 EP’er, som de to musikere under projektnavnet These Feral Lands løbende har udsendt i 2021 – en for hver måned. I alt er det blevet til 48 numre og over tre timers musik, som sammen udgør, hvad der ligner et hovedværk i moderne folkemusik.
At den sidste EP udkommer på årets sidste dag, er ingen tilfældighed. Det har nemlig været et gennemgående princip for udgivelserne, at musikken er undfanget, indspillet og udgivet i den pågældende måned, således at musikken ikke bare er skabt til månederne, men også i dem. Det korte EP-format har muliggjort denne organiske udveksling, så det samlede værk i sandhed fremstår som en journal og en tidskapsel. En tidskapsel, hvor indre tanker og stemninger reflekteres i sol, måne og omslag i vejret, men også en tidskapsel, hvor en næsten arkaisk meditation over landskaber og årstider brydes med en moderne bevidsthed om en global pandemi og en knugende uro over, hvordan menneskets civilisation påvirker klima og landskaber, der på en gang virker evige og dog så skrøbelige.
Brevveksling fra en isolation
»We Circled The Sun« hedder en af sangene på den afsluttende December Sounds. En sang, der markerer årets slutning, men også står som en meta-kommentar til selve projektet – en fælles rejse rundt om solen.
Titlen kan læses som et inkluderende kollektivt vi – vi har alle været med på rejsen – men det er samtidig et mere intimt vi, som de to musikere har skabt i deres dialog. Dialogen bærer præg af et år med afstand. Cannell og Ellis har således udvekslet lydfiler fra hvert sit studie uden faktisk at være i samme rum. Imponerende nok formår de alligevel at skabe en følelse af nærhed og nænsom lytten til hinanden og omgivelserne. Det er den form for nærvær, som kan formidles gennem en brevveksling mellem venner, og det er også den fornemmelse, man efterlades med: At dette er en musikalsk brevveksling fra et isolationsår.
Udgivelsen er på den måde også en skrøbelig forsvarstale for musik og nænsom lytning i en tid præget af nedlukning af musiklivet og en offentlig samtale, der ofte synes at gå i polariserende selvsving. Cannell siger det selv i noterne til den afsluttende EP: At musikken er et sprog, vi kan bruge, når ordene ikke formår at indfange vores tanker og følelser. Og at vi især har brug for den til at række ud, når vi ikke kan røre fysisk ved hinanden.
Selv om de overvejende instrumentale numre sjældent tematiserer pandemien direkte, er man ikke i tvivl om dens tilstedeværelse, og det gør det desto mere rørende, når augustudgivelsen byder på en gæsteoptræden fra komiker og digter Stewart Lee, der på »Spend the Day With Me« reciterer sit digt »Virus Summer« om en udflugt til Wales en augustdag »between lockdowns«.
Flere musikalske gæster kigger forbi undervejs i projektet, kulminerende i december, hvor 32 sangere fra The Glasgow University Chapel Choir giver en sakral julestemning til afskedshymnen »Fare Thee Well Together«, der i sandhed toner frem som et lys i mørket.
Naturens kirke
Cannell har med sin violin skabt en særlig musikalsk signatur, der blander middelalderlige toner med moderne eksperimenter i en løbende udforskning af alternative spilleteknikker. Det er en klang, der gør sig særdeles godt i det tætte parløb med Ellis’ cello. Projektets ramme synes at have åbnet op for en kreativ spontanitet, hvor de to musikere snart trækker på gamle salmer og ballader, snart arbejder med nøgne improvisationer, moderne poesi og eksperimenterende klangmalerier.
Tradition og fornyelse eksisterer i et fælles rum, der på samme måde forener barnlig leg og nærmest sakrale tonemalerier, som ud over strygere inkluderer kirkeorgel og en række blæserinstrumenter. Barnlig forundring og sakral stemning forenes også i musikernes kredsen om naturens gang, om flora og fauna, om en nærværende relation i landskaberne.
Projektet er i høj grad også en invitation til at lytte til naturen – og at denne invitation rummer et politisk opråb i lyset af klimakrisen tydeliggøres i sangen »Earth Day«. Der er noget uerstatteligt på spil, og det er ingen tilfældighed, at de har allieret sig med platformen Caught By the River om lanceringen – en sammenslutning af kunstnere, der arbejder for at udbrede en kærlighed og et kendskab til naturen gennem alt fra visuel kunst, musik og poesi til reportage og essays. På Caught By the Rivers hjemmeside ledsages de 12 udgivelser også af en video til hver.
Selv om en del af skønheden i de 12 udgivelser består i en løbende dokumentation af et specifikt år i Jordens og de to musikeres liv, så rummer det samlede værk også en cyklisk struktur, der inviterer til, at man bruger det som musikalsk ledsager gennem måneder i kommende år. Nu hvor vi har fået den smukke december-EP, der kroner værket, kan man vende tilbage til start, gå ind i 2022 med EP’en January Sounds og lade de to musikere ledsage en på endnu en rejse rundt om solen.
Laura Cannell & Kate Ellis: These Feral Lands: A Year Documented in Sound & Art (12 EP’er udgivet af Caught By the River/Brawl Records)
