Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Lige så forkert forsangeren fra The War on Drugs føler sig, lige så rigtig lyder bandets nye plade

Er livet bare at dø i slowmotion? Det spørgsmål stiller forsanger Adam Granduciel på The War on Drugs’ femte album, der er en vellykket samling gedigne rocknumre om tvivl, ensomhed og forandring
The War on Drugs er aktuelle med deres femte studiealbum ’I Don’t Live Here Anymore’. Den vellykkede plade består af ti gedigne rocknumre, og er bandets første album med nye indspilninger i fire år.

The War on Drugs er aktuelle med deres femte studiealbum ’I Don’t Live Here Anymore’. Den vellykkede plade består af ti gedigne rocknumre, og er bandets første album med nye indspilninger i fire år.

Shawn Brackbill

Kultur
5. januar 2022

Hvis du hører til en af dem, der ligesom undertegnede synes, at den amerikanske rockhelt Bruce Springsteen bruger lidt for meget af sin tid for tiden på at podcastsludre med den tidligere præsident Barack Obama og sælge ud af sit bagkatalog (han har netop solgt alle sine numre til pladeselskabet Sony for den nette sum af 500 millioner dollar), i stedet for at skrive og indspille ny musik, så er der godt nyt. For Springsteen har sat sig så dybe spor i amerikansk rockmusik, at andre musikere hele tiden tager hans arv op og viderefører og videreudvikler den episke stadionrock i stadig nye former.

Et af de bands er The War on Drugs, der er aktuelle med deres femte studiealbum I Don’t Live Here Anymore – og hvis forsanger, Adam Granduciel, ligefrem har navngivet sin søn Bruce. Med rødder i 80’ernes radiohits spiller denne sekstet en snøvlende genert indierock, der buldrer af ambitioner om at blive lukket ud af albumklaustrofobien og fyret af på en stor scene til røgkanoner, trommetorden og guitarlir.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fin og rigtig anmeldelse. Men lige et spørgsmål: “Nye plade” ? Den udkom 29. oktober sidste år. What took you so long?