Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

’Matilda the Musical’ triumferer med talentfulde børn, der styrker troen på fremtiden

’Matilda the Musical’ på Det Kongelige Teater er en luksusmusical for alle generationer. Musicalen lader børnene definere, hvad retfærdighed og ansvarlighed er, og i disse Greta Thunberg-tider virker det faktisk ret opmuntrende, at børnene er så parate til at overtage styringen
’Matilda the Musical’ på Det Kongelige Teater er blevet et brag af en musical. Med betryggende magt til børnene. Her barnestjernen Clara Schelling på ti år i rollen som Matilda, hvis forældre ikke forstår, at hun hellere vil læse bøger end se tv.

’Matilda the Musical’ på Det Kongelige Teater er blevet et brag af en musical. Med betryggende magt til børnene. Her barnestjernen Clara Schelling på ti år i rollen som Matilda, hvis forældre ikke forstår, at hun hellere vil læse bøger end se tv.

Miklos Szabo/Det Kgl. Teater

Kultur
1. februar 2022

Da alle børnene i slutscenen af Matilda the Musical kaster sig ud i fælles protest mod uretfærdigheden, danser de så livsbekræftende, at både lysekronen og vi andre på Gamle Scene svinger med i takt. For her er nogle unger, der kan danse, synge og spille de typer, vi alle sammen kender fra vores skoleklasser: Den sjove, den nervøse, den rolige, den flabede – og så selvfølgelig den kloge, som er pigen Matilda, der altid læser bøger.

Samtidig er Matilda en forestilling med tro på fremtiden. Hvis Matilda havde mødt Greta Thunberg, var de blevet hjerteveninder. Begge piger har den ansvarlighed og snusfornuft, der skal til for at få både børn og voksne i tale.

Og Matilda er et brag af en musical med Miles Hoares armglade koreografi, der befinder sig et energisk dansested mellem Vild med dans og hiphop. Med en historie om en pige, som må gå grufuldt meget igennem, før retfærdigheden dukker op i hendes liv. Men også en historie om sammenhold – og om glæden ved at læse bøger.

Annette Heick charmerer som mor med latindanserambitioner.

Annette Heick charmerer som mor med latindanserambitioner.

Miklos Szabo/Det Kgl. Teater

Ekstravagant

Matilda er den største satsning i Det Kongelige Teaters musicalrepertoire i årevis. Den er overdådig med 33 letfodede musicalperformere og 12 veloplagte musikere under ledelse af Johan Bergman. Det er helt forrygende og ekstravagant i en tid, hvor det meste teater for aldersgruppen 7+ typisk kun byder på to-fem medvirkende.

Her er et sus af teatermagi og alle de tricks, som kun det store traditionelle teater kan præstere. Forestillingen er en koproduktion med Malmø Opera, som holdt premieren i 2019. Men så kom coronaen … Så at Matilda nu har fået premiere, er en dåd i sig selv.

Musicalen handler om den superbegavede Matilda, hvis forældre synes, at det er underligt, at hun hellere vil læse bøger end at se tv. Det er kun sammen med en forstående bibliotekar, at hun føler sig forstået. Indtil hun altså begynder i skolen.

Her er hun tydeligvis fagligt dygtigere end sine kammerater, men hun er heldig og får en lærer, der forstår hende. Indtil altså at den sadistiske skoleleder blander sig.

I dragrollen som den onde skoleleder med både kæmpebarm og pukkelryg spiller Mads Rømer Brolin-Tani så modbydeligt, at man sidder i det røde plys og bliver helt bange.

I dragrollen som den onde skoleleder med både kæmpebarm og pukkelryg spiller Mads Rømer Brolin-Tani så modbydeligt, at man sidder i det røde plys og bliver helt bange.

Miklos Szabo/Det Kgl. Teater

Ægte barnestjerne

Ved premieren spillede den kun tiårige Clara Schelling rollen som Matilda. Hun brager igennem som ægte barnestjerne: Ubekymret i stemmen, sikker i sin sang og lynhurtig i sine dansebevægelser.

Det bliver spændende at se, hvordan de to andre Matilda’er – Mia Ellen Kjær og Noemi Mannov – klarer denne ekstremt krævende rolle.

Clara Schelling er et scoop! Ikke mindst i scenerne med den idealistiske lærer, som Amalie Dollerup spiller med sin egen yndige ro og blide stemme. Hun debuterede i sin tid selv som barnestjerne, og mellem de to er der tydeligvis en særlig kemi. 

Derudover går Rasmus Botoft råt ud ad tangenten som mandschauvinistisk far – og temmelig småt begavet brugtvognsforhandler – mens Annette Heick charmerer som mor med latindanserambitioner over for Morten Kjeldgaards smækre Rudolpho-danser.

Ulla Henningsens bibliotekar lytter ivrigt til Matildas vilde fantastihistorier, og Joachim Knop klarer diverse trick som udbryderkonge over for Hannah Ohlssons cirkusprinsesse, der præsterer flyvende spagater.

Når både børn og voksne danser i skoleuniformer, løftes børnene af de voksnes høje danseniveau. Det er et ensemble med mesterlære, der er til at få øje på.

I dragrollen som den onde skoleleder med både kæmpebarm og pukkelryg spiller Mads Rømer Brolin-Tani så modbydeligt, at man sidder i det røde plys og bliver helt bange. Brolin-Tani kan åbne sin mund helt Dirch Passer-agtigt voldsomt, mens han slynger om sig med infame beskyldninger. Det er grotesk – og en sand komisk bedrift.

’Patetisk’

Forfatteren til romanen Matilda, Roald Dahl, har også skrevet bogen bag Charlie og Chokoladefabrikken, så hans barske eventyrunivers inspirerer tydeligvis musicalkunstnere.

Matilda er dramatiseret af Dennis Kelly – der blandt andet har skrevet grusomhedsstykket Girls & Boys på Aarhus Teater – og musikken er af Tim Minchin tilsat lækker orkestrering af Chris Nightingale.

Oversættelsen er af Marie Degener Troelsen, der fint har fået ordene til at passe til melodierne. Men desværre er replikkerne ramt af et overfladisk googledansk, hvor ’pathetic’ bliver til ’patetisk’ eller ’ynkelig’ … Men okay, det mundrette kernerim er godt: »Den lille pig’ / er et geni!«

Den kommende operachef Elisabeth Linton har iscenesat forestillingen med overblik og show og ikke mindst tempo for alle pengene. Særligt første akt jappes dog af sted i den tre timer (alt for) lange forestilling, næsten som om den er bange for at kede tilskuerne. 

Til gengæld har Palle Steen Christensen skabt en tjekket scenografi, der tager børnene alvorligt. Neonrør er placeret i grafiske mønstre på en høj bagvæg med bøger, sådan at scenografien netop både bliver abstrakt og konkret.

Den bogglade Matilda bor inde i en kæmpebog – på et børneværelse, man smart kan bladre frem til, hvorefter der straks hopper en køjeseng ud af siden. Og Ulrik Gad har designet lys med masser af lynild til alt det morbide. 

Matilda er blevet en luksusmusical for både børn og teenagere – og deres voksne i flere generationer. Musicalen lader børnene definere, hvad retfærdighed er – og hvad ansvarlighed er. I disse Greta-tider virker det faktisk ret opmuntrende, at børnene er så parate til at overtage styringen.

Så ja: »Den lille pig’ / er et geni«, som de synger. Matilda som statsminister, tak!

’Matilda the Musical’. Musical fra 2010 baseret på romanen fra 1988 af Roald Dahl. Tekst: Dennis Kelly. Musik og sangtekster: Tim Minchin. Oversættelse: Marie Degener Troelsen. Iscenesættelse. Elisabeth Linton. Scenografi: Palle Steen Christensen. Kostumedesign: Astrid Lynge Ottosen. Lysdesign: Ulrik Gad. Koreografi: Miles Hoare. Kapelmester: Johan Bergman. Koproduktion med Malmø Opera. Til den 27. februar 2022

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Gun-Lis Penlau

Fantastisk forestilling men alt for lang

Anders Sørensen

That's what she said.

Steffen Gliese

Patetisk betyder jo næsten det modsatte på dansk - men ynkelig fanger da udmærket. Selv oversatte jeg det vis til 'sølle' for efterhånden 30 år siden i en helt anden forestilling. :-D