I sommeren 1961 boede den unge schweizer André Brünisholz hos familien Sebald i Sonthofen, en lille købstad i det allersydligste Bayern. André var jævnaldrende med familiens søn, Winfried, som han kom rigtig godt ud af det med. Begge gik i gymnasiet og delte blandt andet en stor interesse for musik og for naturen, hvor de for det meste opholdt sig den sommer, som regel sammen med en flok af Winfrieds venner.
Der var kun én hage ved Andrés ophold, nemlig at stemningen hjemme hos familien Sebald var præget af en slags kold krig mellem far og søn. Det var ikke helt klart for André, hvad konflikten drejede sig om, men når far og søn mødtes, havde Winfried for vane at markere et lille Hitleroverskæg ved at holde pegefingeren op under næsen, mens han mumlede et eller andet på den lokale dialekt. Faren svarede tilbage med en lige så uforståelig mumlen, men trak sig hurtigt ud af situationen, formentlig af hensyn til den schweiziske gæst.
