Anmeldelse
Læsetid: 16 min.

Ny bog fortæller om 1920’ernes banebrydende kvinder og deres vilde eksperimenter med identitet og køn

Gennem kærlighedens optik belyser Florian Illies i sin nye kulturhistoriske bog skarpt og kulørt perioden 1929-1939 fra de europæiske kulturmetropoler
Ruth Landshoff personificerer i særlig grad Berlin i 1920’erne. Hun var ikon for en bevægelse, der definerede kvinderollen på en ny måde.

Ruth Landshoff personificerer i særlig grad Berlin i 1920’erne. Hun var ikon for en bevægelse, der definerede kvinderollen på en ny måde.

Ullstein Bild

Kultur
7. januar 2022

Bedst som vi rammer det andet år af 2020’erne, er det, som om vores fascination af det forrige århundredes 20’ere ikke vil aftage. Fascinationen af tiden lige efter Første Verdenskrig og indtil Hitler kom til magten i 1933. Den tyske tv-serie Babylon Berlin gjorde, ligesom i øvrigt Woody Allens film Midnight in Paris et lille årti forinden, en dyd ud af den fascination og dyrkede den med inciterende billeder, som man ikke kunne lade være med at have lyst til at flytte ind i.

Nu har den tyske kulturhistoriker Florian Illies også kastet sig over perioden i sin nye bog Liebe in Zeiten des Hasses, altså ’kærlighed i hadets tidsalder’, der dækker perioden fra 1929-39, med tydelig vægt på selve året 1929.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Ib Christensen

Beklager, men jeg ser det nu mere som kvinder der var banebrydende ang. at være sig selv ærlig.
Ikke underlagt medsøstrenes fordømmelse.

Jan Henrik Wegener

Er det ikke misvisende at betegne en bog med tidsafgrænsning 1929 til 1939 som en bog om "1920´ernes banebrydende kvinder"?
Man kan selvfølgelig afgrænse sin periode efter ønske, for hvem vil for alvor mene at der er noget særligt magisk med årstal og årtier?
Persongalleri og "tendenser" for en afgrænset tid er vel også et valg for hundrede år siden som nu, og repræsenterer måske "tidens mennesker(eller kvinder)" så lidt som et udvalg af de i "rampelyset" behøver at repræsentere "os, nu". Selvfølgelig afhængig af hvem.
Repræsenterer hvad der skete Tyskland eller Berlin eller Paris i højere grad "tiden" end lande som Italien, Polen, Sovjetunionen (oprettet 1920)?

Birte Ulstrup

Fascinerende artikel om en spændende tid.

Ib Christensen

@jan

Ikke sikker på jeg forstår hvor du vil hen. Så med forbehold for det:
----
Men en afgrænsning 1919 til 1929 ville være ligeså mærkelig. Selv om den åbnede op for flere sammenligninger.

Der er mange ting der undre mig i vores historie.
Og beklager, det er ikke specielt kvinde orienteret.
Vi har på en generation bevæget os fra før damp til data. Intet i vores verdenshistorie kan sammenlignes med det.
Bare det at den så sæd der benyttes i verdens landbrug bære præg af mere viden, end vi i dag besidder undre mig.

Nævner overstående, da det her med at forskellen på mænd og kvinder er så populært et emne også undre mig.

Den fysiske forskel mellem os, er gennem generationer nævnt som "den lille forskel", så forstår ikke hvorfor nogen skulle være overrasket over den store forskel ligger et andet sted.

Vi kalder hinanden "den bedre halvdel". Så hvorfor forvente man, man er hel alene.

Ligestilling er et blå lys. Vi skal arbejde på balance i stedet. Hvad nytte er der af at insistere vi begge skal side i samme ende af vippen.

Jan Henrik Wegener

Ib: Titelen på bogen der anmeldes er : ’Liebe in Zeiten des Hasses – Chronik eines Gefühls 1929-1939’. ". Det er da nærmere 30érne end 20érne. Så den afgrænsning er forfatterens og ikke min. Men det jeg berører er vel at i og for sig er sådanne skel sat med årstal stort set mere eller mindre vilkårlige. Og skete der noget skelsættende kunne det vel lige så godt være i lad os sige 1918/1919 som i 1920/21 (og det gjorde der måske også).Eller i 1922 for hundrede år siden ( "marchen mod Rom". Sikkert også noget der særlig angik kvinder).

Ib Christensen

@Jan

Ja det var også det jeg mente med de nævnte år.

Artiklen ønsker vel at det er forskellen mellem før 1920 mere end efter 1920. der skulle fokuseres på.

Grunden til jeg ligger --- ind, er at det efter --- er ment for alle, og ikke direkte henvendt til dig.
Men det var dit indlæg der fik mig til at reflektere.

Jan Henrik Wegener

En tilføjelse: Når historiske afgrænsninger i tid og sted og tema så tit er forholdsvis vilkårlige, noget en eller anden historiker eller lignende har valgt at se som væsentligt, er det snarere dette man skal være opmærksom på end kun om detaljerne er korrekte. Det sidste ender let i en strid om den eneste rigtige udgave overfor "historieforfalskerne" eller "de historieløse".

Lisbet Kjeldsen

Spændende artikel.
Når bogen kommer på dansk, kunne den være udgangspunkt for en læsekreds om emnet på Information med Peter Nielsen som underviser.
Lisbet Kjeldsen