Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Ny roman over firserprinsen Michael Strunge er fuld af vemod. Men også selvironi og sprød poesi

Gorm Henrik Rasmussen leverer dels opturs- og nedtursrapport, dels tidsskildring og selvportræt i roman bygget over Michael Strunge
Kultur
21. januar 2022
’Strøm’. Et venskab’ handler i eksistentiel forstand om ungdom, der prøver sig selv af på livet.

’Strøm’. Et venskab’ handler i eksistentiel forstand om ungdom, der prøver sig selv af på livet.

Jacob Ehrbahn

Gorm Henrik Rasmussen (f. 1955) påtager sig en vanskelig og krævende opgave, når han i Strøm på én gang vil a) portrættere Michael Strunge (1958-86) i de sidste år af dennes tumultariske digterliv, b) skildre den københavnske poesiscene i første halvdel af firserne og c) tydeliggøre positionen, fra hvilken der opleves og skrives. Men jeg finder, han løser opgaven smukt, og jeg vil prøve at forklare hvorfor.

For nu at tage det sidste først: Vi møder i romanen en ambitiøs, men selvusikker digterspire, Daniel, som stadig slikker sårene efter kærestens selvmord. I sin lejlighed i stueetagen ud til Peblingesøen bakser han med at sætte ord sammen til digte, men slås ustandselig med angsten for ikke at slå til.

Økonomisk rører han bunden: klunser brænde rundt om på Nørrebro, samler tomme flasker og går stundom tiggergang til det lokale bistandskontor. Hvad der imidlertid opliver ham, er firserdigterne – H.P. Max, Carla Vinkel, Jens Børge Greensen, Pil Tapstrup, Tom Olrik Sørensen og Karsten Kløverborg – der »giver sprog til hans egen fornemmelse af storbyen« og nærer hans dybe tro på poesiens kraft.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her