Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Hvad hvis problemet ikke længere er statens styrke, men dens tiltagende svaghed?

De sidste 350 års historie har været statens. Politisk tænkning har handlet om at bruge eller tæmme dens mægtige kræfter. I en ny bog spørger David Runciman, hvad vi vil med staten i dag

Runcimans bog bygger på en række podcast-forelæsninger optaget under første coronanedlukning. Overordnet set er det en formidabel introduktion til en perlerække af væsentlige tænkere.

Peter Nygaard Christensen

Kultur
21. januar 2022

I 1651, to år efter den engelske konge er blevet henrettet, og ni år før hans søn, Karl den anden bliver genindsat på tronen, skriver den eksilerede Thomas Hobbes et af den politiske idéhistories vildeste og mest indflydelsesrige værker, Leviathan. Værket, der på rationalistisk grund med inspiration fra matematikken skal give et uangribeligt forsvar for den samfundsmæssige orden, navngives samtidig med et sagndyr fra Det Gamle Testamente.

Bogen, der i sidste ende var ment som et forsvar for monarkiet, blev afvist af den nye konge, og forfatteren, der ønskede at skabe fred og orden, blev af indflydelsesrige præster forsøgt henrettet som medansvarlig for den store brand i London i 1666, idet Gud angiveligt var sur på værkets påståede ateisme.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Men hvorfor ikke begynde med det for os mest indlysende: Athenernes Statsforfatning, som den så præcist gengives i bogen af samme navn, og som de første filosoffer tænker op imod, fordi den netop er en model, der opløser personlig magt, afskærer rigdoms indflydelse på politikken og derigennem skaber en almenhed, hvor det er meningsløst at føre en politik, der andet end gavner 'alle'?

Margit Johansen

Jamen, den nordiske stat, er jo den aftale vi har med hinanden om at fordele opgaverne mellem os i staten (kommune, region, myndighed), markedet ( køb og salg af varer og tjenesteydelser), civilsamfundet (familien, klanen, bydelen, foreningen) samt de store nationale og overnationale organisationer (Røde Kors, KFUMS sociale Arbejde, Offerrådgivningen, Ældresagen, fagforeningerne, boligforeningerne, pensionskasserne etc. som en form for tværgående fjerde opgaveløser. Det er en stærk model, der er svær at finde magen til eller mangler på. Når den fungerer.

Annette Dinesen, Inger Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar