Forældre, der har mistet børn eller fostre og står barnløse tilbage, er ramt af en – ofte tyst – fortvivlelse, der kan antage mange former. Det er et chok, der kan sætte sig som posttraumatisk stresssyndrom. En retningsløs vrede mod en omverden, der bare fortsætter ufortrødent. Et sorgforløb uden nogen klar logik i de faser, sagkundskaben engang mente havde en klar rækkefølge. Det har de ikke.
Resultatet kan være en ubehandlet topersoners depression, der sætter sig som hussvamp i usete hjørner af både den individuelle og fælles psyke.
I den fine, islandske, mystisk anlagte folk horrorfilm Lamb udarter sorgen sig i en mildt skør pragmatisme.