Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Rundt om en klassiker: Haydns oratorium ’Skabelsen’ forener det sublime med det jordnære

I kritikserien ’Rundt om en klassiker’ er vi nået til Joseph Haydns oratorium om verdens skabelse. Blandt de syv valgte album skiller et enkelt sig ud – med dirigenten John Eliot Gardiner – som anbefales stærkt til de mørke vintermåneder
Kultur
12. januar 2022
Franz Jospeh Haydns oratorium ’Skabelsen’ fra 1797 kunne være en væsentlig årsag til Haydns overvældende ry ved hans død i 1809.

Franz Jospeh Haydns oratorium ’Skabelsen’ fra 1797 kunne være en væsentlig årsag til Haydns overvældende ry ved hans død i 1809.

Da Franz Joseph Haydn døde i 1809 i Wien, blev han betragtet som tidens største komponist. Mozart var for længst død, Beethoven stod i sin middagshøjde, men hele den dannede europæiske elite hyldede Haydn. Det blev sagt, at hans værker taler sandhedens sprog. De kunne muligvis overbydes, men aldrig overgås.

Oratoriet Skabelsen fra 1797 kunne være en væsentlig årsag til Haydns overvældende ry ved hans død. For med denne bibelske mytefortælling kom den 65-årige komponist til at vise sit uudtømmelige genis fulde omfang, som oratoriets librettist Gottfried van Swieten formulerede det. Haydn ønskede ikke, at Skabelsen skulle være et kirkemusikværk, derimod religiøs andagtsmusik til opførelse hvor som helst. Oratoriet er udtryk for en troende, vidt belæst og også videnskabeligt interesseret oplysningsmands gudsbillede og verdensanskuelse. En skabelsesberetning, der bygger på tre kilder: Første Mosebog, Salmernes bog og John Miltons episke digt Paradise Lost fra 1667.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her