Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Tre anderledes bud på sange til sjæl, krop og reptilhjerne efterstræber den livsnødvendige heling

Træt af tidens pop? Her er en trio, der masserer reptilhjernen. En kvinde, der med voodoo-hiphop konfronterer USA’s racistiske fortid, og en mand, der i en moderne gospel priser sine højtelskede elskere
På albummet ’Black Encyclopedia of the Air’ er Moor Mother en konfrontatorisk sandsigerske, der rammer os med visdom.

På albummet ’Black Encyclopedia of the Air’ er Moor Mother en konfrontatorisk sandsigerske, der rammer os med visdom.

Bob Sweeney

Kultur
13. januar 2022

Vi befinder os i en populærkultur, som for en stor del stiller sig tilfreds med ret så formelprægede måder at skrive sange på.

Ja, man kan få fornemmelsen af en vestlig menneskelighed overmættet af kulturelle udbud og uden energi til at fordybe sig i kompleks musik, efter at de har ledt efter easter eggs (skjulte referencer, beskeder eller ledetråde i blandt andet film, red.) i Avengers-filmene eller overværet, hvordan 4-500 stakkels sydkoreaneres moralske habitus overlever eller kapitulerer i et nådesløst spil på liv og død i Squid Game.

Den står på farvestrålende, ofte hoppende, i hvert fald letfattelige melodier og forudsigelige harmonier, der i bedste fald får en til lystigt at spjætte, men ofte også snart glemme dem igen. Og det er bestemt fint nok, men musik er så meget andet.

Musikken har tilsyneladende måttet indtage en bagsædeposition i forhold til streaming-tv, når det kommer til folkets vilje til at fordybe sig.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her