Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Velfærdsstaten er ofret for at løse klimakrisen i den effektive samfundssatire ’Verdenshjertet’

Siderne vender sig selv i Viggo Bjerrings ’Verdenshjertet’, som foregår efter pandemierne – i flertal – hvor »økokapitalisme« har overtaget for at løse klimakrisen. De politiske omstændigheder er spændende og måtte gerne fylde mere
Plottet er veltilrettelagt i Viggo Bjerrings debutroman, ’Verdenshjertet’.

Plottet er veltilrettelagt i Viggo Bjerrings debutroman, ’Verdenshjertet’.

Frej Rosenstjerne

Kultur
21. januar 2022

Mads Arvesen har læst litteraturvidenskab, er 32 år, har kommunefarvet hår og bruger dagene alene i sin lejlighed i København, hvor alt er støvet og formentlig også rodet. Når han ikke arbejder, spiller han gamle computerspil og ryger joints på altanen. Føden består af havregryn med mælk og skiveskårne bananstykker, og han er ikke vild med at underordne sig chefer.

Og så er han hovedkarakter og jegfortæller i Viggo Bjerrings debutroman, Verdenshjertet. Vi befinder os et sted i 2030’erne, men lyder beskrivelsen genkendelig, er det nok, fordi det er en mandetype, som der findes en del af i dag.

Det er dog også noget af det eneste i Verdenshjertet, som er helt genkendeligt.

For fra romanens genkendelige udgangspunkt udvikler den sig i en stadigt mere spekulativ og verdensomvridende retning. Vi befinder os efter pandemierne, i flertal, der har isoleret folk. Som Mads i et kort afsnit funderer: »Under pandemierne var der i det mindste et fællesskab omkring isolationen […] Min isolation var selvskabt. Eller var den egentlig det? Var det ikke bare blevet sådan? Var det pandemierne, der havde sat den i gang?«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her