Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

En blodig skål for den progressive metal

Fra sfærisk new age til kødets dunkle kabaret. Fire aktuelle udgivelser viser, hvordan metalgenren fortsat formår at mutere til nye former, samtidig med at der sendes hilsner tilbage til ånden fra 70’ernes progressive rock
Når det gælder progressiv metal, er det svært at komme uden om canadiske Voivod, som med det netop udsendte Synchro Anarchy følger op på deres 2018-album The Wake.

Når det gælder progressiv metal, er det svært at komme uden om canadiske Voivod, som med det netop udsendte Synchro Anarchy følger op på deres 2018-album The Wake.

Pressefoto

Kultur
21. februar 2022

Klicheen om heavy metal er, at genren er overdrevet optaget af at være true, at værne om en bestemt genre og dertilhørende livsstil. Alligevel var de fleste af genrens tidlige pionerer i betydelig grad genreåbne. Ikke så mærkeligt, for den tidlige metal var tæt flettet sammen med 70’ernes progressive rock, som netop arbejdede med at udvide rockens formsprog med elementer af både klassisk musik, jazz, folkemusik og meget mere – ofte i lange og komplekse kompositioner. Når metalmusikere senere begyndte at tale om at være true, handlede det ikke så meget om genrepuritanisme. Snarere var det en modreaktion til en tendens, hvor den hårde rock fik appetit på mainstreamsucces og begyndte at nærme sig en mere kommerciel og radiovenlig lyd. Metalgenrens tidlige progressive tendenser lever videre og finder mange forskellige udtryk og forgreninger på nutidens metalscene, hvad fire nyligt udsendte plader vidner om.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her